Læger fandt 'æggeskal' i mands testikel

En 80-årig mand fra Indien udviklede en stenhård højre testikel

Den hvide kalkbelægning kan ses som en ring rundt om mandens ene testikel. (Goel et al., BMJ Case Reports, 2020)
Den hvide kalkbelægning kan ses som en ring rundt om mandens ene testikel. (Goel et al., BMJ Case Reports, 2020)

En gruppe læger i Indien fik sig lidt af en overraskelse, da de skulle undersøge en 80-årig mand for urinvejsinfektion.

Manden, der blev undersøgt, fordi han havde blod i sin urin, viste sig at have udviklet en form for ‘æggeskal’ rundt om sin højre testikel, skriver mediet Science Alert ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se endnu en skanning af mandens testikel.

Det mærkelige fænomen skyldes en blanding af to forholdsvis udbredte medicinske tilfælde: En forkalkning og et tilfælde af såkaldt ‘hydrocele’.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Lægerne blev opmærksomme på, at der var noget helt galt, da de mærkede, at mandens højre testikel var stenhård. 

En CT-skanning af testiklen viste, at der var sket en ophobning af væske under membranen, der omgiver testiklen, hvilket er et tegn på hydrocele.

Hydrocele ses ofte hos drengebørn i forbindelse med, at testiklerne ‘falder ned’ og finder deres placering i pungen, men det er heller ikke ualmindeligt, at det se blandt voksne mænd.

Der kan være flere årsager til hydrocele. Det kan blandt andet være skabt af stød, slag, tumorer og så videren.

I den 80-årige mands tilfælde koblede lægerne det til en infektion fra en lille orm kaldet Wuchereria bancrofti, der er kendt for at gå ind i lymfesystemet og skabe hævelser i kroppen.

Læs mere på Videnskab.dk: Dansk mand bøvlede med dårlig lugtesans: Havde tand i næsen

Det ser ud til, at mandens testikel har været hævet i flere år, hvilket har fået membranen omkring testiklen til at blive tykkere, og da der samtidig har været en forkalkning, er den højre testikel med tiden blevet omgivet af en hård skal, der minder om en æggeskal.

Tilstanden blev første gang rapporteret i 1935, og det er siden da blevet observeret en håndfuld gange i historien, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Mandens uheldige sygdom er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift BMJ Case Studies, hvor læger typisk beskriver nogle af de mange mærkelige medicinske fænomener, som de støder på.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Er e-cigaretter sundhedsskadelige?

Kvindes kontaktlinse var groet fast i øjet: Opdagede det først efter 28 år

Penis-orm er stamfader til næsten alle nutidens dyr

 

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere