Længe ventet: NASA frigiver fantastisk rumsonde-billede af Pluto

Rumsonden New Horizon er begyndt at sende billeder af dværgplanten Pluto tilbage til jorden - og de er fantastiske

Det fantastiske billede af Pluto viser blandt andet en bjergkæde. Rumsonden er 17.700 km fra planten, da billedet er taget. (Fot
Det fantastiske billede af Pluto viser blandt andet en bjergkæde. Rumsonden er 17.700 km fra planten, da billedet er taget. (Fot

Den 14. juli passerede rumsonden New Horizon dværgplaneten Pluto under stor opmærksomhed fra hele verden.

Og nu begynder de længe ventede billeder fra rumsonden at komme tilbage til jorden.

NASA frigiver således nu flere fantastiske billeder af Pluto, da rumsonden var aller nærmest planeten. 

Det mest spektakulære af billederne viser både en bjergkæde og store frosne sletter på planetens overflade. Bjergkædens højeste punkt skulle være på omkring 3500 meter og skulle mindre om Pyrenæerne i størrelse, skriver The Telegraph.

Det flotte billede skaber ikke overraskende stor begejstring blandt holdet bag rumsonden.

– Pluto viser sig at have en variation og kompleksitet, som overgår alt andet, vi tidligere har set i solsystemet, siger forskningsleder Alan Stern i en udtalelse og fortsætter:

- Hvis en kunstner havde malet Pluto sådan, inden billederne ankom, så havde jeg ment, at vedkommende overdrev. Men det er, hvad der rent faktisk er, siger han.

Der var stor jubel hos NASA, da man mandag fløj forbi Pluto. Men rumfartsorganisationen er langt fra færdige med at udforske. (Foto: AP) Videnskab & teknik - 15. jul. 2015 - kl. 20:28 Efter Pluto-mission: Her er NASA's næste mål

Her er billedet i et større perspektiv. (Foto: NASA/JHUAPL/SwRI)
Her er billedet i et større perspektiv. (Foto: NASA/JHUAPL/SwRI)
 

Rumsonden er omkring 17.770 km fra planetens overflade, da billedet er taget, mens solen sender sine sidste stråler over området.

Billedet er langt fra det eneste, som er taget af Pluto. Tidligere har andre billeder også været frigivet, men det har været fra andre vinkler, der ikke har været lige så iøjnefaldende.

Senere tirsdag kan NASA få de bedste billeder nogensinde af dværgplaneten Pluto. Dette billede er taget 11. juli. (Foto: NASA) Videnskab & teknik - 14. jul. 2015 - kl. 09:26 Historisk rummission afslører: Pluto er større end forventet

New Horizon har samtidig taget så mange billeder og data, at det vil tage omkring 16 måneder at sende det alt sammen tilbage til jorden.

Her er selve rumsonden, der har taget de flotte billeder. (Foto: NASA)
Her er selve rumsonden, der har taget de flotte billeder. (Foto: NASA)

Den ubemandede rumsonde New Horizons fløj fra jorden i 2006, og nåede den 14. juli Pluto efter at have fløjet 4,3 milliarder kilometer.

Da NASA i sin tid sendte New Horizons af sted var det med målet om at skulle udforske solsystemets niende planet, men i august 2006 - lidt over et halvt år efter, rumsonden blev sendt af sted - blev Pluto nedgraderet til dværgplanet, så der dermed kun er otte planeter i solsystemet.

Dette er det hidtil bedste billede, der er taget af Pluto. Nasa forventer dog at få endnu bedre billeder fra da rumsonden var allernærmest dværgplaneten. (Foto: NASA/AP) Videnskab & teknik - 14. jul. 2015 - kl. 15:02 Nu har NASA været tættere på Pluto end nogensinde

Målet med missionen til Pluto er at lære som meget som muligt om dværgplaneten, på trods af at rumsonden ikke kan kredse rundt om Pluto. Til gengæld har data- og billedindsamlingen været nøjet planlagt, så sonden har formået at indsamle massive mængder data, som den også vil fortsætte med at gøre på vej væk fra Pluto.

Se også: Nye billeder afslører mystiske pletter på Pluto

Håbet er, at de mange data kan bidrage til at forklare, hvordan planeten hænger sammen, og at de kan være med til at svare på, hvordan solsystemet er opstået.

Efter planen skal New Horizons oven på missionen forbi Pluto fortsætte med at indsamle data fra andre rumlegemer i Kuiperbæltet, som Pluto er en del af.

48 kommentarer
Vis kommentarer