Læs en mand ud fra hans hånd

Et enkelt blik på en mands hånd og du ved, om han behandler dig ordentligt

Hold lige øje med din dates hænder. (Foto: Colourbox)
Hold lige øje med din dates hænder. (Foto: Colourbox)

Er du på speeddating, så er dette stykke forskning godt at kende til, for med et enkelt blik på den hånd, der tilhører manden overfor dig, vil afsløre, om han behandler kvinder godt.

Et noget specielt nyt stykke forskning foreslår, at man kan læse en mands adfærd overfor kvinder ud fra længden på hans fingre. Forskningen viser nemlig, at mænd, hvis ringfinger er længere end pegefingeren, behandler kvinder godt.

De lytter mere intenst, de smiler og griner mere, de er bedre til at gå på kompromis, og de giver flere komplimenter. Langt værre er det med mænd, hvis ring- og pegefinger er lige lange, eller hvis pegefinger er længere end ringefingeren.

Undersøgelsen er lavet af Dr. Debbie Moskowitz, som er professor i psykologi ved McGill Universitetet i Montreal. Forskningen tager udgangspunkt i en undersøgelse af 155 mænd og kvinder og har målt forholdet mellem deres ring- og pegefinger.

Efterfølgende fulgte de deltagerne i 20 dage, hvor deltagerne førte dagbog med al den sociale interaktion, som varede mere end fem minutter. I dagbogen skulle de klassificere deres egen opførsel over for det andet menneske som enten behagelig eller konfliktfyldt.

Hos kvinderne var der ingen sammenhæng mellem opførsel og forholdet mellem ringe- og pegefinger. Det var der til gengæld hos mændene. Undersøgelsen viste, at mænd, hvor ringfingeren var længere end pegefingeren, havde mindre konfliktfyldte sociale interaktion. Og specielt i deres relation til kvinder.

Undersøgelsen bidrager til den forskning, der beskæftiger sig med sammenhængen af længden på fingre og adfærd samt fysiske træk.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere