Legoklodser overlever i havet i op til 1.300 år

Klodserne ender formentlig med at være lige så skadelige for havet som plastikflaster, mener forskerne

Præcis hvordan klodserne er havnet i vandet vides ikke. Men de svarer ifølge forskerne til de klodser, der blev solgt i 1970’erne og 1980erne. (Foto: Turner et al., Environmental Pollution, 2020)
Præcis hvordan klodserne er havnet i vandet vides ikke. Men de svarer ifølge forskerne til de klodser, der blev solgt i 1970’erne og 1980erne. (Foto: Turner et al., Environmental Pollution, 2020)

Millioner af bittesmå stykker LEGO skvulper rundt i de store verdenshave - og de forsvinder ikke foreløbigt.

Ny forskning tyder på, at det tager mellem 100 og 1.300 år for en klassisk legoklods at blive nedbrudt i havet - afhængigt af, hvilken slags plastik klodsen indeholder, og hvilke havforhold den udsættes for. Det skriver ScienceAlert.com ifølge Videnskab.dk.

Resultatet overraskede forskerne bag studiet.

- Den (legoklodsen, red.) er designet, så den kan holde til at blive brugt og leget med; derfor er det ikke overraskende, at den, selvom den potentielt opholder sig i havet i årtier, ikke bliver særlig slidt. Dog kom det også bag på os, hvor længe det ser ud til, at den overlever i vandet, siger professor og hovedforfatter til studiet Andrew Turner til ScienceAlert.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er det for et mærkeligt havvæsen, der er skyllet op på dansk strand?

Han forsker i miljøvidenskab ved University of Plymouth i England.

Forskerne har undersøgt 50 legoklodser, som er skyllet op på den engelske kyst.

Ved at analysere, hvor nedbrudte klodserne er i dag, har forskerne så beregnet, hvor længe et stykke LEGO kan flyde rundt i de store oceaner.

Læs mere på Videnskab.dk: Utroligt fantasidyr observeret på havets bund

Nedbrydelsestiden for en legoklods kan ifølge forskerne sammenlignes med en plastikflaskes.

Og forskerne gætter på, at klodserne sandsynligvis er lige så skadelige for det mangfoldige undervandsliv, når de nedbrydes til mikroplast, skriver ScienceAlert.com ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik

Bange for brandmænd? Mød goplen, der kan skade dig med ’slim-granater’

Sådan ser der ud 4.000 meter under isen i Arktis

 

41 kommentarer
Vis kommentarer