Liv i det ydre, livløse rum: Hvordan ser det mon ud?

På Saturns største måne Titan er der hverken vand eller liv. Men hvad nu hvis, der alligevel var? Hvordan ville det så se ud? Det har amerikanske forskere fundet frem til

(Foto: NASA)
(Foto: NASA)

Store oceaner flyder på Titan - vores solsystems næststørste måne. Oceanerne på Titan er dog ikke som på Jorden; de er nemlig fyldt op med flydende metan i stedet for vand.

Netop da månens floder flyder med metan og den store, tætte atmosfære er fyldt med nitrogen, ville et forskerhold fra Cornell University i USA give deres bud på, hvordan en skabelon for mikroskopisk liv på Titan så kunne se ud, skriver Videnskab.dk, hvor du kan se deres bud:

De kemiske ingeniører beskriver, hvordan et metan-baseret mikroskopisk liv ville opføre sig på Titan.

- Vi er ikke biologer eller astronomer, men vi har alligevel de rigtige værktøjer. Måske hjalp det, da vi så ikke havde nogle forudfattede idéer om, hvad der for eksempel skulle være og ikke skulle være i en celle-membran. Vi arbejdede med de forbindelser, vi vidste eksisterede og spurgte så: 'Hvis det her var din palet, hvad kunne du så få ud af det?' udtaler lederen af projektet, kemiingeniør Paulette Clancy fra Chemical and Biomolecular Engineering ved Cornell University til Cornell Chronicle.

Læs mere på Videnskab.dk: Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars:

Det er ikke kun de amerikanske forskere, der mener, at det er en interessant måde at kigge på, hvordan liv på Titan kunne se ud.

- De her forskere er ikke de første, der undersøger muligheden for liv på Titan, men deres fremgangsmåde er interessant. De tager udgangspunkt i nogle stoffer, der er fundet i atmosfæren på Titan, som de så tester i et computerbaseret metan-miljø. Det er et meget fint udgangspunkt, siger ph.d.-studerende i mikrobiologi Ebbe Norskov Bak fra Institut for Bioscience - Mikrobiologi ved Aarhus Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Unge på druk lever i nuet:

Forskerne var, i deres søgen efter et 'anderledes' liv, interesserede i at kigge på Titan, da den ifølge Ebbe Norskov Bak, er - det er det eneste sted i vores solsystem foruden Jorden, hvor man har fundet store områder med flydende væske på overfladen.

Flydende væske er et perfekt miljø for liv at udvikle sig i, og da forskerne ville teste muligheden for livsformer i et miljø uden vand, var Titans miljø, ifølge Ebbe Norskov Bak, et godt at teste deres teori.

Andre artikler på Videnskab.dk:

De flotteste mikroskopbilleder: Kødædende havplante og flagermusefoster:

Endelig fastslået: Så lang er en gennemsnitlig penis:

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere