Løvemor adopterer en leopardunge

Men ’eventyret’ fik en trist afslutning

Forskerne fangede et billede af den noget usædvanlige familiekonstellation. (Foto: Dheeraj Mittal)
Forskerne fangede et billede af den noget usædvanlige familiekonstellation. (Foto: Dheeraj Mittal)

Den stærkeste overlever.
Det er som regel mantraet i dyrenes verden, men der er undtagelser.
Et enestående eksempel herpå er mødet mellem en to måneder gammel leopardunge og en løvemor. 

Forskere har nemlig for første gang dokumenteret, hvordan en løvemor har adopteret en baby-leopard. Det skriver The New York Times ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se endnu et foto af leopardungen.

De to rovdyr anses normalt som stærke konkurrenter i naturen, og om det var de store, blå øjne, løvemoren ikke kunne stå for, er ikke til at sige.

Men ikke desto mindre tog løven sig af den lille leopard på lige fod med sine to løveunger og delte både plads og føde med leopardungen.

Læs mere på Videnskab.dk: Aldrig set før: En delfin-mor har adopteret en dværgspækhugger

Den noget usædvanlige familiekonstellation er opdaget i Gir nationalpark i Gujarat i Indien, hvor blandt andet postdoc på University of Minnesota Stotra Chakrabari har fulgt den lille flok.

- Normalt konkurrerer de om plads og føde, forklarer Stotra Chakrbari, der forsker i dyreadfærd, til The New York Times. 
I over halvanden måned observerede forskerne den lille flok, hvor løveungerne og leoparden både tumlede og kravlede i træer sammen.
Chakrabari kalder det for den største »wow«-oplevelse, i de syv år han har studeret dyr i nationalparken, og flere af de andre forskere i studiet istemmer, skriver The New York Times ifølge Videnskab.dk

Men som bekendt går naturen sin gang, og studiet får desværre ikke den eventyrlige afslutning, forskerne nok havde håbet på. 

Læs mere på Videnskab.dk: To løver åd 35 mennesker

Efter 45 dage fandt forskerteamet nemlig den lille leopard liggende livløs ved et vandhul. Og efter at have obduceret dyret kom de frem til, at lårbrok (femoral hernia) formentlig var en af årsagerne til den tidlige død.
En sygdom, den har båret på siden fødslen ifølge den amerikanske avis.
Forskerne har endnu ikke slået fast, hvad der har forårsaget den stærke tilknytning, men den kan skyldes hormonændringer efter fødslen hos løvemoderen, forklarer ph.d. Patrícia Izat fra São Paulo Universitet til The New York Times ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor er beviserne for evolution?

Se den vilde natur fra sin smukkeste side

Tiger vs. løse: Hvem ville vinde kampen?

 

6 kommentarer
Vis kommentarer