Mænds hormoner giver kvinder bedre stedsans

Kvinder der hår fået det mandlige kønshormon testosteron er bedre stifindere, viser et forskningsforsøg. Men de kommer ikke hurtigere frem til målet.

Det er en slidt påstand, at mænd kan finde bedre vej end kvinder – men der er faktisk noget om snakken. Og en af årsagerne skal findes i mændenes kønshormon – testosteron.

Forskere fra Norge har i et forsøg givet kvinder 0,5 mg testosteron, og deres stedsans blev i en smule forbedret. Det skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Er sex-orgasmer sundere end onani?

- Det er jo ikke sådan, at kvinder farer forvirret rundt og ikke finder frem, de vælger bare oftere en mindre effektiv vej end mænd,-  siger Asta Kristine Håberg, der er forsker ved Institutt for Nevromedisin ved Norges tekniske og naturvitenskapelige universitet (NTNU), til Forskning.no.

Forskerne havde 42 kvinder med i forsøget, hvor halvdelen fik testosteron og halvdelen fik placebo. Derefter blev kvinderne lagt i en MR-skanner, hvor de skulle navigere rundt i et computerspil. I computerspillet blev kvinderne bedt om at finde 76 landemærker, som var placeret inde i bygninger og udenfor.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor har nogle mennesker dårlig retningssans?

Under spillet kiggede forskerne på, hvilke veje kvinderne valgte, og hvor hurtigt de nåede målene.

Det viste sig ifølge Forskning.no, at gruppen af kvinder, der havde fået testosteron, bedre vidste, hvilken retning de skulle gå. Men det betød ifølge forskerne ikke, at de kom hurtigere frem end dem, der ikke havde fået testosteron.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er mænd klogere end kvinder?

- Resultaterne viser, at testosteron har en begrænset effekt på stedsansen, uden vi er helt sikre på hvorfor. Men det kan have noget at gøre med, at testosteron virker bedre på nogle dele af hjernen end andre,- 2 siger Asta Kristine Håberg til Forskning.no.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Behavioural Brain Research.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor græder kvinder mere end mænd?
Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?
Her er, hvad mænd og kvinder går efter hos drømmepartneren

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere