Mærkelig teori: Var det derfor, neandertalerne døde?

Det var måske slet ikke menneskers skyld, at neandertalerne forsvandt

Der findes mange teorier om, hvorfor neandertalerne forsvandt for omkring 40.000 år siden.

Men en ny teori lyder nu, at det måske bare var sort uheld, at de uddøde. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Et hold forskere er i hvert fald kommet frem til, at det formentlig ikke var på grund af, at de blev udkonkurreret af Homo sapiens, at neandertalerne uddøde.

- Den gængse historie lyder, at Homo sapiens invaderede Europa og Mellemøsten, hvor neandertalerne levede, hvorefter Homo sapiens udkonkurrerede dem, enten på grund af snilde eller større antal. Vores hovedkonklusion er, at der ikke var behov for moderne mennesker for at få neandertalerne til at uddø. Det er bestemt muligt, at det bare skyldtes sort uheld, siger hovedforfatter på det nye studie, Krist Vaesen, lektor i filosofi ved Eindhoven University of Technology, til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Neandertalernes stemmer lød ikke som vores

Forskerne har regnet på, hvordan neandertalernes befolkningstal vil ændre sig over 10.000 år, hvis man tager 3 faktorer i betragtning:

  1. Indavl.
  2. ’Allee-effekten’, som beskriver, hvordan en mindre population ikke vokser, fordi der er for få til at jage, beskytte maden fra andre dyr og opdrage gruppens børn.
  3. De naturlige ændringer i fødsels- og dødsrater samt kønsfordelingen.

Modellerne viste, at indavl alene ikke kunne have forårsaget neandertalernes udryddelse.

Men hvis faktorerne kombineres med Allee-effekten og de naturlige ændringer, opstår der en situation, hvor de langsomt bliver udryddet som følge af en naturlig proces.

Derfor kan neandertalernes uddøen altså godt være sket helt af sig selv, uden det moderne menneskes indblanding, vurderer forskerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Dykkere gør deres livs fund i undersøisk hule

Lektor i arkæologi Penny Spikins fra University of York bakker op om den nye teori:

- Vi ved, at neandertalernes population allerede var lille, adskilt og ramt af indavl. Disse faktorer kunne alene forklare deres uddøen. Måske har de hængt på i tusindvis af år, før lidt sort uheld ramte dem, og populationen tippede over til det punkt, som førte til deres uddøen, siger hun til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

- Vi har dog ikke fuldt ud forstået faktorerne endnu, så måske er det lidt for tidligt helt at rense os selv for skyldfølelsen over at have overlevet, påpeger Penny Spikins.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Pest fundet i stenalderkvinde: Forklarer måske mystisk mangel på mennesker

Hvor meget neandertaler er du?

Se billederne: ’Skjult verden’ opdaget i Australien

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere