Mærkeligt trick giver Tour de France-ryttere en fordel

Cykelryttere kan formentlig undertrykke kropens naturlige træthedssignaler, skriver dansk lektor

Foto: AP/Bas Czerwinski
Foto: AP/Bas Czerwinski

Hvert sekund gælder, når Tour de France-rytterne hamrer løs i pedalerne.

Nu afslører en dansk lektor et besynderligt trick, der næsten lyder for mærkeligt til at være sandt: Skyl munden med sukkervand og kom hurtigere i mål.

Staldtippet kommer fra lektor fra Ernst Albin Hansen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, der skriver i mediet Forskerzonen på Videnskab.dk.

Fænomenet er bekræftet i videnskabelige studier fra blandt andet 2010 og 2004, og det ser ud til at virke, selvom atleterne spytter sukkervandet ud igen.

På Videnskab.dk kan du de kommende uger følge med i Tour de France med videnskabelige briller på.

Læs mere på Videnskab.dk: Følg med i Tour de France fra forskningens synsvinkel

I studiet fra 2010 skulle forsøgspersonerne skylle munden med en væske, der indeholdte sukker, salte og smagsstoffer og derefter udføre en cykeltest i et laboratorie.

Senere skulle de gentage forsøget med en placebovæske, der indeholdte sødestoffer i stedet for rigtig sukker.

Forsøgspersonerne vidste ikke, hvilken væske, der indeholdte det rigtige sukker, men de cyklede i gennemsnit 3,7 procent hurtigere, når de havde skyllet munden med sukker-væsken.

Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor sukkervandet ser ud til at hjælpe. Men måske skyldes det, at følere i munden undertrækker træthedssignaler, når de bliver påvirkede af sukkeret, skriver lektor Ernst Albin Hansen fra Aalborg Universitet på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Det umulige billede er taget: Atom fanget på kamera vinder fotokonkurrence

Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Skotske arkæologer opdager nyt ’Stonehenge’ - lokale har kendt det i årevis

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere