Mand blev fuld: Hans tarme bryggede alkohol

Som undskyldning lyder det temmelig søgt. Men det er faktisk ikke umuligt, fortæller forskere

Arkivfoto: Shutterstock.com
Arkivfoto: Shutterstock.com

En usædvanlig sag er netop blevet beskrevet af forskere fra USA.

En amerikansk mands tarme blev nemlig omdannet til en form for bryggeri, der gærede alkohol, og som gjorde ham fuld. Det skriver Science Alert på baggrund af et nyt casestudie af manden, ifølge Videnskab.dk.

Det skete, fordi manden havde fået den sjældne sygdom ved navn ‘auto-brewery syndrom’ (ABS), der gør, at man kan blive beruset efter at have spist kulhydrater.

Læs mere på Videnskab.dk: Ti myter om alkohol og tømmermænd

I studiet beskrives en sund, 46-årig mand, der kun drak ved festlige lejligheder.

I 2011 havde han fået en antibiotikabehandling for en skade i tommelfingeren, men efter at have færdiggjort behandlingen begyndte der at ske nogle mærkelige ting.

Han beklagede sig over underlige ændringer i sin personlighed såsom depression, ‘hjernetåge’, aggressiv opførsel og hukommelsestab.

Herefter blev han henvist til en psykiater, som gav ham medicin mod depression, men det var først efter manden en morgen blev udtrukket af politiet til en alkoholtest, at man blev klogere på, hvad der var galt.

Manden nægtede selv at have drukket, men han blev målt til at have et alkoholniveau i blodet på 200 mg/dL, som svarer til at have drukket cirka 10 genstande. Han blev efterfølgende indlagt på et hospital.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere måtte opfinde mini-lasso for at fjerne 58 cm lang dildo i mands endetarm

'Politiet og personalet på hospitalet troede ikke på ham, da han gentagne gange nægtede at have indtaget alkohol', skriver forskerne i studiet ifølge Videnskab.dk.

Manden fik efterfølgende taget afføringsprøver, som viste sig at indeholde høje mængder af gærsvampen Saccharomyces cerevisia.

Svampen er tidligere blevet koblet til sygdommen auto-brewery syndrom (ABS) - og ganske rigtigt, den sygdom havde manden også.

ABS er en sygdom, hvor der sker en fermenteringsproces i tarmene, som på en måde ‘brygger’ alkohol.

Forskerne tror, at mandens sygdom måske kan kobles tilbage til antibiotikabehandlingen for skaden i fingeren. Antibiotikaen har sandsynligvis skabt en ændring i hans tarmflora, som har resulteret i en overvækst af svampe, skriver forskerne i studiet.

Manden fik til sidst behandling, der var en blanding af forskellige midler, der slår svampe ned, og han har det godt i dag.

- I årevis var der ingen, der troede på ham. Både politiet, lægerne og hans egen familie troede, at han drak i smug, siger Fahad Malik, der er lektor ved University of Alabama, USA og medforfatter på studiet, til New Scientist ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad er mest usundt: Stoffer, alkohol eller cigaretter?

Dansk mand bøvlede med dårlig lugtesans: Havde tand i næsen

Forunderlige bakterier i kvindens underliv

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere