Manke eller måne? Derfor er der forskel på vores hårpragt

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle har en imponerende manke som en løve, mens andre døjer med måne? Forskerne har fundet svaret

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Nogle mænd har en hårpragt, der kan gøre den afskyelige snemand misundelig, mens andre passer og plejer deres tre små hår i håbet om, at de en dag bliver til et fuldskæg. Det skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Men hvorfor er der så stor forskel på vores behåring?

Læs mere på Videnskab.dk: Hipster-videnskab: Kvinder foretrækker mænd med skæg

Engelske forskere har nu fundet nye gener, der bestemmer, om vi får monobryn eller måne.

Blandt de nyfundne gener er desuden det første fund af et gen, der bestemmer mængden af grå hår.

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

- Fundet af disse gener har potentielt en retsmedicinsk og en genetisk anvendelse, da vi øger vores viden om, hvordan gener influerer på måden, vi ser ud på, siger Dr. Kaustubh Adhikari fra University College London, som er en af forskerne bag studiet, ifølge healthcanal.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Forskerne analyserede over 6.000 kvinder og mænd fra Latinamerika i deres undersøgelse. Deltagerne blev delt op efter formen og farven på henholdsvis deres hovedhår og deres ansigtshår.

Forskerne tog nu blodprøver, så de kunne registrere flere hundredetusinde variationer af de genetiske koder.

Dette resulterede i, at de fandt gener, der både bestemmer tykkelsen på mænds skæg og tykkelsen på dine øjenbryn. De fandt desuden et gen, der styrer, om du kommer til at ligne den hårfagre kunstmaler Frida Kahlo, eller om du slipper for de berømte monobryn.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Har hunde virkelig brug for tøj?

Hvorfor spjætter vi, når vi bliver forskrækkede?

Søvnforsker: Tung dyne hjælper mod søvnløshed

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere