Mars er indhyllet i et grønt skær

Forskerne har i årevis ledt efter Mars’ grønne glorie, der kan gøre os klogere på kvantefysikken

Omkring Mars findes et svagt, grønt skær. Her er der tale om en illustration af fænomenet, som forskerne har målt ved hjælp af en rumsonde. (Illustration: ESA)
Omkring Mars findes et svagt, grønt skær. Her er der tale om en illustration af fænomenet, som forskerne har målt ved hjælp af en rumsonde. (Illustration: ESA)

ESA's fartøj ExoMars Trace Gas Orbiter (TGO) har observeret et lysende, grønt skær omkring den røde planet.

Det skriver det Europæiske Rumagentur ESA i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se et foto af fænomenet, som det tager sig ud på Jorden.

Det skyldes oxygen og er ellers kun kendt fra én anden planet – nemlig Jorden, hvor fænomenet også ofte viser sig som nordlys.

Det grønne skær skyldes, at solstråler kolliderer med atomer og molekyler i luften, hvilket skaber et svagt, grønt lys.

Læs mere på Videnskab.dk: NASA’s rumsonde er rejst til Solens atmosfære: Første data kaldes 'spektakulær'

TGO-rumsonden har svævet omkring den røde planet siden 2016, blandt andet for at lede efter den grønne 'glorie' på Mars.

Forskerne har i 40 år regnet med, at den ville være der, men det er først nu, de kan påvise skærets eksistens.

- Tidligere observationer havde ikke fanget noget grønt skær omkring Mars, så vi besluttede os for at omstille [TGO's instrumenter] til at pege på ’kanten’ af Mars, ligesom det perspektiv, man ser på billeder af Jorden taget fra Den Internationale Rumstation, siger medforfatter Ann Carine Vandaele fra Institut Royal d'Aéronomie Spatiale de Belgique, Belgien, i pressemeddelelsen, skriver Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan mennesker bo på Mars?

Skæret fra planeters atmosfære kan give forskerne vigtig information om, hvordan de atmosfæriske forhold er på planeten.

- Observationerne på Mars passer med tidligere, teoretiske modeller, men ikke med den faktiske glød, vi har set omkring Jorden […]. Det kan betyde, at vi har meget mere at lære om, hvordan ilt-atomer opfører sig, hvilket er ekstremt vigtigt for vores forståelse af atom- og kvantefysik, siger hovedforfatter på studiet, Jean-Claude Gérard fra Université de Liège, Belgien, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Iskoldt kvanteeksperiment på rumstationen er en 'teknologisk landvinding'

Mystisk signal fra rummet gentages hver 16. dag

Forskere: Vi finder intelligent liv i rummet inden for 20 år

 

33 kommentarer
Vis kommentarer