Massegrav fyldt med vikinger fra den første invasion af England

Nu ved vi, at 264 vikinger fra Den Store Vikingehær ligger begravet i den engelske by Repton. En besynderlig historie har langt om længe fundet sit punktum

Arkæologer har dateret en helt unik vikingegravplads, som rummer de jordiske rester fra nogle af de første danske vikinger, der drog ud i verden for at plyndre, voldtage og lave ravage. Det skriver Videnskab.dk.

Der er tale om en massegrav for mindst 264 mennesker i Repton, England, hvor Den Store Vikingehær – også kendt som Den Hedenske Hær – gjorde ophold under sin invasion af England i vinteren år 873.

Repton-graven har givet arkæologerne grå hår i hovedet, næsten siden den blev opdaget i 1979: Først var de sikre på, at den var fra vikingetiden. Så viste dateringerne, at det ikke kunne passe. Og nu? Nu er den så igen fra vikingetiden. Men denne gang skulle den altså være god nok.

- Det har været diskuteret i alle årene, om det virkelig kunne passe, at den her gravplads ikke var fra vikingetiden. Nu har vi fået Repton tilbage, lyder det fra den danske arkæolog Søren Sindbæk, som kender til, men ikke har været involveret i arbejdet.

Læs mere på Videnskab.dk: Mægtig viking fundet nær Skanderborg

Hele miseren skyldes en regnefejl i de meget anvendte kulstof 14-dateringer.

Dateringerne kan blive slået helt ud af kurs, hvis ikke man tager højde for, om individet, man måler på, har spist meget marin føde, såsom fisk og skaldyr. I grelle tilfælde kan man ende med en datering, der viser op til 400 år forkert.

Denne effekt blev fastslået i 2013, hvor Videnskab.dk skrev artiklen ’Arkæolog-chok: Fisk ødelægger kulstof-14-dateringer’. Men i 1980erne, hvor dateringerne blev foretaget, kendte man ikke til den.

Læs mere på Videnskab.dk: Arkæolog-chok: Fisk ødelægger kulstof-14-dateringer

Forvirringen omkring Repton skyldes med andre ord, at de danske vikinger var utroligt glade for fisk.

- Det er den bedst beskrevne fejl i kulstof 14-dateringer, og i dag kan vi let korrigere for det. Men indtil nu er der ikke nogen, der har haft adgang til de oprindelige Repton-dateringer og fundet ud af, at det er noget så simpelt som marine spisevaner, der har bragt vikingeforskerne på vildspor i mere end 20 år, siger Søren Sindbæk, som er professor ved Aarhus Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Vikingerne var ikke ’racerene’ skandinaver

Derfor er det i dag en lettet skare af arkæologer, der tager imod det nye studie om Repton, fortæller Søren Sindbæk. Ham selv inklusive.

- Alle har haft fornemmelsen af, at det ikke hang sammen. Vi har stået i stampe, og det er en manglende brik, der har genereret. Jeg synes, at det er skønt, at vi nu kan regne med Repton igen. Man bliver helt glad, siger han.

Dateringen på knoglerne i Repton er desuden vigtig, fordi vi ved meget lidt om de første vikinger, der kom og plyndrede i England, lyder det fra den engelske arkæolog Catrine Jarman, som har stået i spidsen for de nye undersøgelser, i en pressemeddelelse.

Læs mere på Videnskab.dk: Magtfuld viking blev begravet med en kæmpe hemmelighed

- Vi viser, hvordan nye teknikker kan bruges til at revurdere og langt om længe løse årti gamle mysterier, siger hun i pressemeddelelsen.

Søren Sindbæk er enig og tilføjer derudover, at der nu er fri bane til at gå ombord i det unikke materiale.

- Vi kan bruge de her skeletter til en masse bioarkæologiske undersøgelser, som før var ude af spillet. Nu kan vi få en masse at vide om deres oprindelse, om hvilken form for kampe de har været ude i, og hvilke typer sygdom de har været udsat for, slutter han.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fimbulvinteren er ikke en myte

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen