Matematiker udregner populært 'ultimativt spørgsmål'

Tallet 42 skulle ifølge en berømt science fiction-roman være selve svaret på spørgsmålet om 'livet, universet og alt det der'

Tallet 42 har længe været samlingspunkt for en indforstået skare, der har læst bogen 'A Hitchhiker's Guide to the Galaxy' med den danske titel 'Håndbog for Vakse Galakseblaffere'.

I bogen fremstår tallet 42 af uforklarlige årsager som svaret på 'det ultimative spørgsmål om livet, universet og alt det der', men desværre kender ingen spørgsmålet, som 42 altså skulle være svar på.

Før nu.

En britisk forsker fra University of Bristol har efter en million beregningstimer i et globalt computernetværk fundet et 'spørgsmål' til tallet 42, skriver universitetet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

 

Og nej, der er ikke tale om 41 + 1, men selvfølgelig om ligningen:

 

-80.538.738.812.075.974^3 + 80.435.758.145.817.515^3 + 12.602.123.297.335.631^3 = ?

 

Læs mere på Videnskab.dk: Matematikere knækker gammel spaghetti-gåde

Hvis problemet får en meget svag klokke til at ringe, så er det måske ikke så mærkeligt.

Problemet er et eksempel på en 'diofantisk ligning', som den kendte Pythagoras' læresætning (a^2 + b^2 = c^2) også er et eksempel på.

I de seneste 65 år har matematikere ledt efter løsninger til ligningen x^3 + y^3 + z^3 = k, hvor k kan være alle naturlige tal fra 1 til 100.

Problemet blev første gang opstillet af forskere fra University of Cambridge i 1954.

For nogle værdier af k var løsningen lynhurtig at beregne for matematikerne. Men for andre værdier af k har beregningerne vist sig at være ekstremt komplicerede, og den allermest komplicerede værdi viste sig at være tallet 42.

Læs mere på Videnskab.dk: Matematikken kan bryde sammen i morgen

 

Med løsningen til tallet 42 kender matematikerne nu alle løsningerne til x^3 + y^3 + z^3 = k for værdier af k mellem 1 og 100.

'Jeg er lettet. I det her spil er det umuligt at vide med sikkerhed, om du finder noget. Det er lidt som at forsøge at forudsige jordskælv, da vi kun har grove sandsynligheder at gå ud fra,' siger professor Andrew Booker fra University of Bristol i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

'Så vi finder måske, det vi leder efter med et par måneders søgen, eller det kan også være, at løsningen ikke bliver fundet i endnu et århundrede,' fortsætter professor Andrew Booker, der står bag det nye gennembrud.

Andrew Booker har endnu ikke udgivet et studie, der dokumenterer hans vej til at finde en løsning for tallet 42. Men så sent som i juli udgav han et studie, da det lykkedes ham at finde løsningen for det næstsidste tal i rækken fra 1 til 100: tallet 33.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad er videnskabsteori?

Kan kinesisk dreng virkelig se i mørke?

Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere