Menneskehedens eftermæle er forstenede kyllingeben

Hvis en af verdens stormagter trykker på den røde knap, vil mumificerede og forstenede kyllingeben være noget af det sidste, der vidner om civilisationen.

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

Hvis rumvæsener en dag ankommer til Jorden og finder ud af, at mennesket for længst er borte, så vil de stykke vores historie sammen ud fra forstenede kyllingeben.

Det siger britiske geologer fra University of Leicester i et nyt studie, skriver New Scientist ifølge Videnskab.dk.

Potentielt kan fossiler af de kyllingeben, du har gnavet fri for kød, blive bevaret i millioner af år.

Læs mere på Videnskab.dk: Første gang i 100 år: Forskere identificerer ny menneskeabe

I det nye studie tager de britiske arkæologer udgangspunkt i 'Antropocæntiden' – en nyligt navngiven geologisk periode, der er kendetegnet ved den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden.

Udviklingen begyndte allerede for omkring 8.000 år siden, men i det 20. århundrede, hvor kyllingeavl er blevet en gradvist større forretning, er det gået rigtig hurtigt.

Og det kan ses på dyrene:

  • Benknoglen hos en nutidig ung slagtekylling er tre gange så bred og dobbelt så lang som hos den oprindelige, røde junglefugl
  • En slagtekylling vejer i dag 4-5 gange mere, end den gjorde i 1957

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor har mennesket en stor penis, men små testikler?

Man mener, at 60 milliarder fugle bliver slagtet årligt - det sker i et antal og med en hastighed, der kun er mulig på grund af menneskets indblanding i avlen.

De fleste kyllingerester ender på lossepladser, og det organiske materiale kan godt mumificere, hvis der ikke er meget ilt til stede.

Udover forstenede kyllingeben kan fremtidens arkæologer støde på blandt andet metaldåser, plastik, rester af gødning, fossile brændstoffer og aflejringer af radioaktive stoffer fra atomvåben.

Andre artikler på Videnskab.dk

Han dræbte verdens ældste dyr

Her er hemmeligheden bag livagtige, velbevarede mumiehoveder

Er Ruby verdens bedste robot til professorterningen?

 

7 kommentarer
Vis kommentarer