Mensa-menneskers gener er ikke geniale

Der findes ingen magisk sammensætning af generne hos superintelligente mennesker. Faktisk har meget kloge mennesker færre af de mest sjældne genvarianter, viser ny forskning

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Bare fordi du har gode gener, betyder det ikke, de er unikke. Mennesker med høj intelligens har faktisk færre, og ikke flere, af de mest sjældne genvarianter, viser ny forskning.

-Vores forskning viser, at der ikke er gener for genialitet. Men for at få en superhøj intelligens, skal du have mange af de positive alleler (genvarianter, red), og få af de negative sjældne effekter, såsom de sjældne funktionelle alleler, vi identificerede i vores studie, fortæller professor Robert Plomin fra King’s College London, der er psykolog og medforfatter til studiet, til Videnskab.dk.

Her kan du også høre et interview med ham, hvor han fortæller om studiet, ved at klikke på afspilleren nederst i artiklen.

Forskerne undersøgte generne hos 1.400 mennesker med ekstremt høj intelligens fra Duke University Talent Identification Program.

I gennemsnit havde forsøgspersonerne en intelligenskvotient på 170, hvilket svarer til de øverste 0.03 procent af befolkningen.

Det er betydeligt mere end den gennemsnitlige nobelprismodtager, der har en gennemsnitlig intelligenskvotient på 145.

Læs mere på Videnskab.dk: Har mennesker med høj IQ en lavere social intelligens?

Det viste sig, at de ekstremt intelligente forsøgspersoner ikke havde nogen ekstra funktionelle genvarianter, der tydeligt adskilte dem fra andre mennesker.

Derimod kunne forskerne se, at de sjældne, funktionelle genvarianter faktisk var mindre udbredte hos personerne med ekstremt høj intelligens.

De funktionelle genetiske forskelle, som forskerne fandt frem til, kunne redegøre for 17 procent af forskellen i intelligens imellem mennesker. Dette bekræfter den eksisterede opfattelse af, at sjældne, funktionelle genvarianter, oftere er skadelige end gavnlige for udviklingen af intelligens, skriver forskerne i deres studie.

Læs mere på Videnskab.dk: Tag testen: Er du klog nok til universitetet?

De engelske forskere anerkender til dels også, at miljøet er vigtigt for, hvordan intelligensen udvikler sig.

-Det er klart, at super-kvikke mennesker, såsom dem i vores studie, med højere sandsynlighed vil vælge miljøer, der er stimulerende for deres genetiske tilbøjeligheder, så de er måske vokset op med at læse bøger, der stiller dem intellektuelle udfordringer, eller de har større sandsynlighed for at komme på universitetet, siger Robert Plomin.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Festivalminder bliver aldrig gemt i en virkelig fuld hjerne.

10-årig løser kemisk gåde.

For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her.

46 kommentarer
Vis kommentarer