Meteor eksploderede over Sibirien

Flere steder blev det fanget på video, da en meteor eksploderede i atmosfæren 6. april

Fotografen fik pludselig mere med på optagelsen end ventet. Video: Privatoptagelser

Det buldrer og brager på den Sibiriske himmel i disse tider. Hele tre gange på fire måneder er en meteor nemlig eksploderet over Sibirien.

Senest skete det 6. april, hvor meteoren - og eksplosionen – blandt andet blev fanget af en bilist. Det skriver The Siberian Times ifølge Videnskab.dk.

Den seneste eksplosion skete over Krasnoyarsk-regionen, og skræmte lokalbefolkningen.

'Jeg gik i panik, fordi det lignede, at det var et fly i flammer, og jeg blev skræmt af lyden og det lys, som det skabte,' fortæller en lokal kvinde fra Krasnoyarsk til The Siberian Times ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Ifølge The Siberian Times har de lokale myndigheder efterfølgende bekræftet, at det var en meteor, men at den ikke på nogen måde var farligt for befolkningen.

15. marts slog en anden meteor ned i Krasnoyarsk-regionen, og flere lokale kilder fortalte ifølge The Siberian Times, at luften føltes varmere, og at jorden rystede.

Men det stopper ikke her. Den 18. december eksploderede en meteor tæt på Kamtjatka-halvøen med en kraft, der var ti gange så kraftfuld som atombomben i Hiroshima.

Læs mere på Videnskab.dk: Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?

Selvom det kan synes skræmmende, når en meteor eksploderer på himlen, kan det være med til at fortælle os mere om universet.

Meteoritter, vi finder på Jorden, kan blandt andet sladre om, hvordan Solsystemet er opstået.

Her er det særlig vigtigt at få lokaliseret meteoren, hvis man skal kunne sige mere om, hvorvidt den er af materiale fra eksempelvis Mars eller Månen.

Andre artikler på Videnskab.dk

'Er du psykisk syg? Så skærer vi i din hjerne': Her er historien om det hvide snit

Gadehash indeholdt 'farlige mængder' lortebakterier

Internettet sladrer: Her er din sexfantasi

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere