Mineral er kommet hertil fra rummet

Undersøgelsen af en meteorit bekræfter for første gang, at jernkarbidmineraler er blevet formet naturligt

Wedderburn meteoritten, der er udstillet på Victoria museet i Australien. Foto: Museums Victoria/CC BY 4.0
Wedderburn meteoritten, der er udstillet på Victoria museet i Australien. Foto: Museums Victoria/CC BY 4.0

En ny opdagelse får i disse dage forskere til at gnide sig i øjnene en ekstra gang.

Et nyt studie af en meteorit fundet i 1951 bekræfter nemlig, at jernkarbidmineraler bliver formet naturligt.

Meteoritten blev fundet nær byen Wedderburn i Australien, og forskere har studeret stenen, lige siden den blev fundet.

Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

På engelsk kaldes mineralet Edscottite, hvilket kan oversættes til et jernkarbidmineral, der tidligere var kendt for kun at forekomme udsmeltning af jern – men nu kan bekræftes at være blevet til i naturen.  

Studiet blev ledet af ph.d. Chi Ma, som forsker i Mineralogi ved California Institute of Technology.

Ved tidligere studier af meteoritten er der blevet fundet mineraler som guld og andre mere sjældne mineraler, ifølge Science Alert.

Læs mere på Videnskab.dk: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

Det særlige ved det nye fund er, at det er første gang, det bliver bekræftet, at jernkarbidmineraler bliver formet naturligt.

Og det er vigtigt at få bekræftet, fordi det er en forudsætning for, at mineraler officielt anerkendes af International Mineralogical Association (IMA).

En ret eksklusiv klub ifølge Science Alert.

- Vi har opdaget omkring 500.000-600.000 mineraler i laboratoriet, men under 6.000 formet i naturen, fortæller Stuart Mills, seniorkurator af geofysik ved Museum Victoria, hvor meteoritten er udstillet.

Forskerne har svært ved at sige, hvordan mineralet er formet, men en teori er, at det er sket i en opvarmet, presset kerne i en gammel planet.

En planet, der for lang tid siden har været i en stor kosmisk kollision med enten en anden planet eller en asteroide.

Herefter er fragmenter blevet spredt rundt i universet, og den sort-røde sten er således landet på Jorden.

Studiet er publiceret i American Mineralogist.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Astronomer afviser muligt tegn på liv i rummet

Sådan skal fremtidens teleskoper scanne rummet for liv

Rum-jura: Hvad sker der, hvis en astronaut pander en anden astronaut ned ude i rummet?
 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere