Mobilstråling gav rotter hjerne- og hjertekræft

Kan mobilstråling give kræft? Det indikerer et nyt, amerikansk studie på rotter

(Polfoto)
(Polfoto)

Øger mobilstråling risikoen for kræft?

Spørgsmålet har længe hængt i luften blandt kræftforskere, og videnskabelige studier peger i hver deres retning, skriver Videnskab.dk.

Et nyt, amerikansk studie kommer nu med opsigtsvækkende resultater, som indikerer, at der kan være en sammenhæng.

Faktisk er studiet først officielt afsluttet i 2017, men de foreløbige resultater har foranlediget en tidlig udgivelse.

Konklusionerne er bl.a., at bestrålede hanrotter havde større risiko for at udvikle sjældne hjerne- og hjertekræfttyper. Rotter, der ikke var udsat for stråling, udviklede ikke kræft, og det var kun hanrotterne, der udviklede kræft, ikke hunrotterne.

Læs også på Videnskab.dk: Pas på, når du bruger kontaktlinser: Aggressiv amøbe kan gnave sig ind i øjet

Resultaterne bygger på en undersøgelse af 90 rotter, foretaget af det amerikanske forskningsprojekt National Toxicology Program.

Rotterne blev inddelt i køn i grupper af 90, placeret i aflukkede rum og udsat forforskellige typer og grader af mobilstråling. Der opholdt de sig ni timer om dagen i to år.

Forskerne bag understreger dog, at resultaterne ikke er entydige, og blandt de forskere, som internt i National Toxicology Program har gennemgået undersøgelsen, er der uenighed om, hvilke konklusioner man kan drage af resultaterne.

'Omkring 70 til 80 procent mener, at der er en signifikant sammenhæng mellem strålingen og udviklingen af tumorer. Så det er ikke en entydig konklusion,' siger John Bucher til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

En af skeptikerne finder vi i Danmark. Professor, overlæge og dr.med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning beskæftiger sig med forskning i mobilstråling og fungerer som sagkyndig for Sundhedsstyrelsen på området.

Han mener, at der er en del problemer med det amerikanske studie:

'For det første er det et lille studie med få rotter. Og så finder jeg det meget mystisk, at det kun er hos hanrotter, man ser effekten. Det hænger ikke rigtig sammen.'

Det lave antal rotter i forsøgsgruppen og den besynderlige forskel på effekten på han- og hunrotter kan, ifølge Christoffer Johansen, betyde, at der er risiko for, at resultatet er såkaldt falsk positiv.

Det vil sige, at man ved en tilfældighed har fået et positivt resultat, fordi antallet af forsøgsdyr ikke er stort nok.

Læs også på Videnskab.dk: 10 myter om vitaminpiller

Christoffer Johansen mener alt i alt ikke, at undersøgelsen giver anledning til bekymring. Men er han mere eller mindre overbevist om, at mobilstråling kan være kræftfremkaldende?

'Det ændrer ikke ved min holdning. Hvad angår cancer hos mennesker, så har man ikke fundet, at der er en øget forekomst af kræft hos personer, som anvender mobiler. Der er flere ting, der understøtter den holdning. Ud over de videnskabelige undersøgelser, som ikke finder en sammenhæng, kan vi se, at kræftforekomsten i de aldersgrupper i de nordiske lande, som har det største mobiltelefonbrug i verden, ikke er stigende,' siger Christoffer Johansen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Føj for s… Parasit-orm i din tarm er farligere, end vi troede

Sådan bliver du bedre til at dyrke motion

Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose

51 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere