Moskusoksers røvskæg begejstrer forskerne

Moskusoksen er en af de vigtigste arter i Arktis, men bestandene er truede. Nu er det lykkedes danske forskere at overvåge dyrene ved hjælp af en metode, der må siges at være under bæltestedet.

Foto: AP
Foto: AP

Har du nogensinde overvejet, hvilken information dine røvhår kan rumme, spørger Videnskab.dk.

I et nyt studie har danske forskere benyttet sig af en hår-analysemetode, som kan afsløre, hvad en moskusokse har spist over en årrække. Ja, hårene stammer fra dyrenes bagdel, og ja, det er der en god grund til. Den kommer sidst i artiklen.

Forskerne har analyseret røvhårene fra 10 grønlandske moskusokser og på den måde fundet ud af, at dyrenes kost kan kobles direkte sammen med, hvordan klimaet har set ud. Det får i sidste ende betydning for, hvor mange kalve de får året efter. Vintre med meget sne giver færre kalve.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor går jeg rundt, når jeg taler i mobiltelefon?

Moskusokser lever naturligt flere steder i verden; ud over Grønland og Canada findes de også i Alaska, Norge og Rusland. Som helhed er bestanden ikke truet. Men der er forskel på, hvor godt de individuelle bestande har det – selv inden for Grønland.

'Vestkysten er relativt varm og har en frodig vegetation. Her udsatte man 27 moskusokser imellem 1962 til 1965, og siden er bestanden eksploderet. I dag har man mistet overblikket over dens størrelse, men buddene lyder på op til 25 .000 individer,' siger Jesper Bruun Mosbacher, som er ph.d.-studerende ved Institut for Bioscience – Arktisk forskningscenter på Aarhus Universitet.

'På østkysten, derimod, lever den naturlige population. Hvor mange der er ved ingen. Det seneste estimat stammer fra 1990, hvor det blev vurderet, at der levede mellem 2.900 og 4.600 moskusokser.'

Fælles for alle bestandene er, at forskerne har et meget begrænset overblik over dem, fortæller Jesper Bruun Mosbacher ifølge Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor skider man, når man er nervøs?

Egentlig er det i forbindelse med et helt andet moskusokseprojekt i Grønland, i samarbejde med København Zoo, at det er lykkedes Jesper Bruun Mosbacher at få adgang til prøver af moskusoksehår.

Med hårene ved hånden har Jesper Bruun Mosbacher og hans kollegaer kunnet analysere på indholdet af 'stabile isotoper'. Den føde, vi – og moskusokser – indtager, sætter sig spor i form af særlige isotopniveauer i vores tænder, negle og hår.

For mennesker svarer én centimeter af vores hår strengt taget til én måned af vores liv. For moskusokser er regnestykket lidt, men ikke meget, anderledes. Med moskusoksernes hår fik forskerne en tidsserie over dyrenes fødeindtag de seneste 2,5 år.

Læs også på Videnskab.dk: Kan man dø af at få en tændt brødrister i badekarret?

Ved at kigge på isotopniveauerne kunne forskerne regne sig frem til, hvilken føde dyrene har spist, hvornår de har sultet, og hvornår de derfor har tæret ekstra meget på kroppens egne depoter.

'Vi kunne se, at hver gang klimaet omkring dem ændrede sig, ændrede deres føde sig også,' siger han til Videnskab.dk og fortsætter:

'Mest interessant var det, at de vintre, hvor der var meget sne, har dyrene sultet og forbrændt deres eget fedtlag i kroppen. Fordi moskusokser er et dyr, som lever i så ekstreme områder, er de meget afhængige af tilstrækkeligt med kropsressourcer for dels at kunne overleve, dels at kunne producere kalve.'

Og hvorfor var det så lige, at det var røvhårene, det hele skulle udspringe fra?

Af den simple grund at det er her, hårene på dyret bliver længst. Jo længere hår, jo længere tidsserie kan man lave. Desuden vokser hårene på bagdelen kontinuerligt året rundt og giver derfor det mest repræsentative billede af dyrets fødeindtag igennem et helt år.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forsker advarer: Der er farlige orm i din fisk

Maskuline mænd har dårlig sæd

Bliver musklerne altid stærkere, når de bliver større?

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere