Musk-satellitter indtager himlen: Ødelægger billeder af komet

Det får igen diskussionen om rigmandens store projekt til at blusse op

Kometen NEOWISE besøgte os i juli. Den bemærkede sig ved nogle steder at være så tydelig, man kunne se den med det blotte øje.

Dermed lægger NEOWISE i en kategori af store kometer, der yderst sjældent viser sig på nattehimlen.

En astrofotograf ville forevige det historiske øjeblik, men hans ellers smukke foto af kometen blev ødelagt af Elon Musks Starlink-satellitter.

Det lægger sig til en historie om stærk bekymring for stjernehimlens fremtid i kølvandet på rigmandens opfindelse. 

Det skriver Extremetech.com ifølge Videnskab.dk.

Fotografen Daniel Lopez har delt sine billeder på Twitter. Han satte udstyr op i Teide National Park på den spanske ø Tenerife for at tage et timelapse-foto af den historiske himmelgæst.

På det færdige billede, der består af 17 separate skud taget over 30 sekunder, blev det tydeligt, at Starlink-satellitterne havde ødelagt billedet.



Efter planen skal satellitterne levere internet til klodens fjerneste egne. For at lykkes med projektet har Musks firma SpaceX opsendt hundredevis af satellitter, som flyver i en bane relativt tæt om Jorden.

Læs mere på Videnskab.dk: Vil Starlink-satellitterne gøre astronomiske observationer umulige?

Projektet har fået meget kritik fra astronomer, fordi man frygter, at det vil ødelægge udsynet til nattehimlen.

Tidligere har det også været tilfældet, da Starlink-satellitterne ødelagde observationer af himmelfænomenet 'magiske skyer' i Chile, skriver Extremetech.

Elon Musk har sidenhen sagt, at satellitterne bliver justeret, så de ikke længere vil reflektere Solens lys på en måde, der obstruerer observationer fra Jorden.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Du bør bruge solcreme, men nogle cremer er mere sikre end andre

Mand indlagt: Verdens stærkeste chili gav ham 'tordenskraldshovedpine'

Er sex-orgasmer sundere end onani?
 

2 kommentarer
Vis kommentarer