Mutant-krebs dropper hannerne og får børn med sig selv

Der er ikke meget at lave for en han, hvis man er en marmorkrebs. Her har hunnerne taget befrugtningen i egen klo

For 25 år siden eksisterede den ikke, og nu er den overalt.

En enkelt – men meget drastisk – mutation hos en krebs skabte marmorkrebsen, og siden da har den så at sige skabt sig selv.

Forskere fra German Cancer Research Center har, med biolog Frank Lyko i spidsen, brugt fem år på at kortlægge krebsens arvemasse, og de giver nu et bud på, hvordan den selvklonende mutant-krebs er opstået. Det skriver New York Times ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af marmorkrebsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Er vi alle mutanter?

Det skete muligvis, da to krebs, af en anden art, parrede sig. Den ene havde en muteret kønscelle – det har enten været en sæd- eller ægcelle – hvor der i stedet for den normale enkelte kopi af kromosomer var to.

I det nye afkom fusionerede kønscellerne, og den nye marmorkrebs endte med tre kopier af hvert kromosom i stedet for to.

Læs mere på Videnskab.dk: Mutant-hund med dobbelt muskelmasse skabt af genforskere

I praksis betyder det, at marmorkrebsen, der trives ret godt, kan reproducere sig selv uden egentlige hanner.

Hun lægger afsindigt mange æg, der alle bliver til hun-krebs, og de fortsætter så med at lægge æg og få endnu flere hun-krebs.

Alle er de kloner med tre sæt kromosomer, som den allerførste marmorkrebs.

Det er muligvis første gang, at en arts arvemasse er blevet kortlagt, så kort tid efter, at den er opstået som art, skriver New York Times ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvilken vintersportsgren er farligst?

For første gang har vi opdaget planeter i en anden galakse

Se sprængfarlig bille undslippe døden i en tudses mave

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen