Muteret? Kinesisk baby-eksperiment slog formentlig fejl

En meget kontroversiel kinesisk behandling er formentlig slået fejl, siger amerikanske forskere

De var de første genredigerede børn i verden.

Deres gener blev redigeret, fordi faren har HIV, og forskerne bag eksperimentet mente, at de ved at indsætte et særligt gen, kaldet CCR5, kunne gøre børnene immune overfor HIV.

Men redigeringen, der blev udført på kunstigt befrugtede fostre ved hjælp af teknologien CRISPR, hvorefter fostrene blev sat op i livmoderen, er muligvis slået fejl, og der er formentlig opstået uønskede mutationer i børnenes gener, lyder det nu fra flere forskere. Det skriver MIT Technology Review ifølge Videnskab.dk.

I 2018 reagerede forskerverden med forargelse ovenpå nyheden om det kinesiske eksperiment, der blev ledet af den kinesiske forsker He Jiankui fra Southern University of Science and Technology i byen Shenzhen.

Læs mere på Videnskab.dk: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

Og ingen ville offentliggøre studiet. Forskerne har dog indrapporteret deres forsøg til de kinesiske myndigheder.

Nu har MIT Technology Review bedt fire førende forskere inden for jura, genredigering, fertilitet og fostre om at læse og kommentere på kinesernes data.

Reaktionerne er mildest talt alvorlige, for dataen er fuld af fejl, og der er etiske- og juridiske problemer, lyder forskernes konklusion.

Et af forskernes kritikpunkter er, at det medvirkende forældrepar måske ikke har handlet helt frivilligt. Som HIV-positiv er det meget svært at få fertilitetsbehandling i Kina, og det kan have medført desperation blandt forældrene.

Forskerne peger desuden på, at selve forsøget formentlig er mislykkedes.

- De påstår, at de har reproduceret den gængse CCR5, men det er en fejlfortolkning af data, fordi studiet viser, at forskerholdet fejlede med at overføre det gængse CCR5-gen, udtaler professor Fyodor Urnov ifølge MIT Technology Review, skriver Videnskab.dk.

Han forsker i genetik og genomer ved University of California, Berkeley.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvor hurtigt kan man øge sin intelligens?

Det betyder, at børnene måske alligevel ikke er immune over for HIV.

Børnene har måske desuden fået nogle uønskede mutationer.

Da det er svært at foretage genredigering uden at lave følgeskader og redigere flere steder, viser studiet ifølge den nye gennemgang, at de kinesiske forskere måske har skabt nogle mutationer i fostrene - selvom de påpeger, at de ikke har.

- Det er teknisk umuligt at afgøre, om et redigeret foster ’ikke viser nogen mutationer’ uden at ødelægge fostret ved at inspicere hver eneste celle. Det er et nøgleproblem for hele forskningen, der har at gøre med at redigere fostre, men noget, som forskerne bare har fejet under gulvtæppet, siger professor i genetik Fyodor Urnov til MIT Technology Review ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Kinesiske forskere: Verdens første genredigerede babyer er født

Forskere har skabt en ny form for DNA: Her der de vilde muligheder for fremtiden

Tjek dig selv: Er dine seksuelle fantasier almindelige?

 

13 kommentarer
Vis kommentarer