Mysterium: Mødre kun med sønner lever kortere

Mødre til drenge har fået en god undskyldning for at få barn nummer to: Hvis de kun har fået sønner, lever de nemlig både i kortere tid og får flere sygdomme, viser ny forskning.

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

De fleste mødre vil gøre alt for deres knægt. Men måske ofrer de sig så meget, at det ender med at blive usundt for dem selv.

En ny ph.d.-afhandling viser i hvert fald, at mødre, der kun føder sønner, i gennemsnit får flere sygdomme og lever kortere end andre mødre. Det skriver Videnskab.dk.

Endnu ved forskerne ikke med sikkerhed, hvorfor de mødre, der kun får sønner, ser ud til at leve et farligere liv.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Hold dig fra sex med robotter

Ifølge det nye studie har mødre, der kun får sønner, 5,4 procent højere risiko for at få type-2 diabetes og 3,4 procent højere risiko for hjertestop.

De har også 3,4 procent højere risiko for at blive overvægtige, sammenlignet med kvinder, der kun får døtre.

Selvom tallene er bekymrende, er det dog stadig vand sammenlignet med for eksempel at have en dårlig livsstil med rygning.

Det giver nemlig 50 procent øget risiko for at få hjertekarsygdomme og et markant kortere liv.

Drengefostre bruger mere energi

Forskerne har to forskellige teorier om, hvorfor mødre, der kun har drenge, lever kortere. Den første teori er, at drengefostre bruger mere af deres mors energi, allerede fra de ligger i maven.

Læs mere på Videnskab.dk: Mystiske signaler fra gådefuld stjerne starter rumvæsen-rygter

Det kan skyldes, at drenge generelt er større ved fødslen, og at evolutionen har lagt et større konkurrencepres på drengene.

Den anden teori handler om noget, forskerne kalder ’bedstemorshypotesen’. Hypotesen går ud på, at mormor bliver favoriseret gennem evolutionen i forhold til farmor.

'Mormødre hjælper i særlig grad med børnepasningen, fordi de er mere sikre på, at børnebørnene bærer deres gener efter moderen. Farmødre ved ikke med samme sikkerhed, om deres søn virkelig er far til børnebørnene, og derfor vil de ubevidst ikke give lige så mange ressourcer til dem,' forklarer Birgitte Hollegaard fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, der er forfatter til den nye ph.d.-afhandling.

Hypoteserne er lige sandsynlige
Birgitte Hollegaard anerkender, at det kan lyde meget underligt, at mormor i højere grad end farmor hjælper til i de danske hjem.

Læs mere på Videnskab.dk: Forhistorisk gåde: Mystiske cirkler var måske et astronomisk værktøj

'Det er meget vigtigt at understrege, at det sker helt ubevidst. Det er generne, der arbejder for os og skaber den her lille forskel. Men det betyder altså, at det i højere grad er en fordel, at mormor lever længe og hjælper med at aflaste familien, end at farmor lever længe, da det ikke i et genetisk perspektiv, er det samme tab,' siger hun.

Birgitte Hollegaard understreger, at den ene hypotese ikke udelukker den anden, og at hun betragter dem begge som lige sandsynlige.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Mysterium: Har uopdaget planet tiltet Solsystemet?

Sådan bliver du fantastisk god til at huske

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere