Mystisk sygdom har måske rod i blindtarmen

Parkinsons sygdom hænger måske sammen med en fejl i blindtarmen, viser et stort statistisk studie

Det er ikke nødvendigvis en sjov operation at få fjernet blindtarmen. Men et nyt studie kobler det sammen med andre goder end at slippe for den mavepine, som blindtarmsbetændelse medfører.

Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

En stor analyse af mere end en million sygdomsjournaler i Sverige har nemlig vist, at de, der har fået fjernet blindtarmen tidligt i livet, har 19 procent lavere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom.

Læs mere på Videnskab.dk: Stærkt foto: Sjælden sygdom får mand til at græde blod

Samtidig viser tal fra en amerikansk database med 849 Parkinson-patienter, at de, der havde fået fjernet blindtarmen, i gennemsnit havde fået sygdommen 3,6 år senere end resten af patienterne.

- Selvom den har et ry for at være stort set unødvendig, spiller blindtarmen faktisk en stor rolle i vores immunsystem, hvor den regulerer sammensætningen af vores tarmbakterier og nu, som vist i vores arbejde, i udviklingen af Parkinsons sygdom, siger Viviane Labrie, der er lektor på Van Andel Research Institute i Michigan og medforfatter på studiet, til The Guardian.

Læs mere på Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor sygdommen, der især er kendt for at ramme bevægelsesevnen, kan kobles sammen med blindtarmen.

Men fordi blindtarmen fungerer som et lager for såkaldt 'unormalt foldede proteiner', tror de, at sygdommen kan opstå, når en af disse proteiner rejser med vagusnerven op til hjernen.

Håbet er, at opdagelser som denne kan være med til at udforske nye måder at behandle og forebygge sygdommen på.

Andre artikler på Videnskab.dk

Se billederne: ’Skjult verden’ opdaget i Australien

Fantastiske fotos fra medicinens verden: Kattetunge og livmoderen fra en pony

NASA-videoer afslører CO2-koncentrationer over Jorden

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere