Mystiske fodspor: Stod giga-dino 'på hænder'?

Verdens største landlevende dyr har måske haft en helt utrolig evne

Sauropode-dinosaurerne, populært kaldet ’langhalse’, er de største dyr, som nogensinde har betrådt vores klode. 

Gruppen dækker blandt andet over den gigantiske brontosaurus, og hvis man ser et billede af de enorme dyr, kan det virke overraskende, at de overhovedet var i stand til at bære deres egen vægt.

Og nu indikerer et nyt studie tilmed, at sauropoderne muligvis kunne bevæge sig ved blot at bruge deres to forreste ben. Det skriver mediet ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Den nye forskning bygger på en gammel anelse, der stammer helt tilbage fra 40’erne, hvor forskeren Roland T. Bird opdagede nogle besynderlige fodspor fra en sauropode.

Læs mere på Videnskab.dk: ’Menneskeædende monster’-dino fundet i USA

Fodsporene stammede alle fra dinosaurens forben, og derfor vurderede Bird, at der måtte være tale om en sauropode, som havde bevæget sig gennem vand uden at røre bunden med sine bagben.

Andre forskere har bebudet, at sauropoderne har gået på en måde, hvor størstedelen af vægten har været placeret på deres forben, hvorfor bagbenene ikke har lavet dybe nok fodspor til at skabe fossile aflejringer.

Læs mere på Videnskab.dk: Utroligt kæmpefund: 500 millioner år gamle fossiler fundet i Kina

Men tre parallelle fodspor, der blev fundet i 2007, har altså skabt usikkerhed omkring disse forklaringer. Det er disse fodspor fra en sauropodes forben, som forskerne bag det nye studie har set nærmere på.

I studiet skriver forskerne, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvilken slags sauropode der har efterladt aftrykkene, men aftrykkenes dybde vidner om, at dyret har været ekstremt tungt.

De vurderer, at fodsporerne muligvis vidner om, at sauropoder har været i stand til at balancere på deres forben. Samtidig gør de dog opmærksom på, at det er umuligt at sige noget med sikkerhed uden videre forskning, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Ro på: Derfor er det overdrevet at bruge ansigtsmaske mod coronavirus i Danmark

Fem fantastiske uddøde væsener, der ikke er dinoer

Sådan trodser mystisk kæde-springvand tyngdekraften

 

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere