Mystiske spor: Skulle forhistorisk monument tiltrække lyn?

Magnetiske afvigelser omkring et fortidsmonument er formentlig ikke tilfældige, mener britiske arkæologer

Ifølge det nye studie gemmer der sig en magnetisk afvigelse i det forhistoriske monument - et tegn på et eller flere lynnedslag, lyder konklusionen fra forskerne. Den magnetiske afvigelse kan ses som en stor stjerneformet struktur. De grønne cirkler angiver den tidligere placering af sten i fortidsmonumentet, mens den røde cirkel viser placeringen af en enkeltstående sten. (Foto: C. R. Bates et al., 2019)
Ifølge det nye studie gemmer der sig en magnetisk afvigelse i det forhistoriske monument - et tegn på et eller flere lynnedslag, lyder konklusionen fra forskerne. Den magnetiske afvigelse kan ses som en stor stjerneformet struktur. De grønne cirkler angiver den tidligere placering af sten i fortidsmonumentet, mens den røde cirkel viser placeringen af en enkeltstående sten. (Foto: C. R. Bates et al., 2019)

Den skotske øgruppe Ydre Hebrider er allerede kendt for et et cirka 5.000 år gammelt stenmonument kaldet 'The Callanish Stones'.

Nu har forskere opdaget et hidtil ukendt stenmonument lige i nærheden af de ikoniske Callanish-sten, skriver nyhedsmediet Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

En stor del af området omkring Callanish-stenene er i dag dækket af tørvemoser. Forskerne opdagede det nye monument ved hjælp data fra satellitter og såkaldte remote sensing-teknikker, som kan undersøge, hvad der gemmer sig under mosen.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Det nyopdagede fortidsmonument indeholdt ifølge forskerne sten, som var arrangeret i en cirkel omkring et punkt.

Dette midtpunkt bar tegn på at have været udsat for et eller flere kraftige lynnedslag.

- Sådanne klare beviser for lynnedslag er ekstremt sjældne i Storbritannien, og det er usandsynligt at forbindelsen til denne stencirkel er tilfældig, påpeger forskningsprojektets leder, Richard Bates, i en pressemeddelelse fra det skotske University of St Andrews ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forhistorisk skotsk Stonehenge-monument er falsk – blev bygget af landmand i 1990’erne

Han understreger, at 'det er usikkert, hvorvidt lynet er slået ned i et træ eller en sten, som ikke længere er der, eller om det var monumentet i sig selv, som tiltrak lynnedslagene.'

- Imidlertid antyder dette bemærkelsesværdige fund, at naturkræfterne kan have været tæt knyttet til hverdagen og troen blandt de tidlige landbrugssamfund på øen, tilføjer han i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Forskerne påpeger, at de kraftige lynnedslag er sket, før tørvemosen dækkede området for omkring 3.000 år siden.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad sker der, hvis supervulkanen i Yellowstone går i udbrud?

’Vampyrgrav’ fundet i forhistorisk ruinby

Unikt fund på vikingegravplads

 

3 kommentarer
Vis kommentarer