Mythbusters er slut – men de gakkede værter gavnede videnskaben

Sidste afsnit er nørdernes yndlingsserie er løbet over skærmen. Mythbusters har øget interessen for videnskab, selv om programmerne ikke var særlig videnskabelige i sig selv, lyder det fra dansk forsker

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Efter 14 år og 248 afsnit er det slut med den populære tv-serie Mythbusters. Her har de to nørder Adam Savage og Jamie Hyneman optrådt på slap line, og sammen med resten af holdet bag serien har de foretaget 2.950 eksperimenter for at afgøre mængden af sandhed i 1.050 vandrehistorier. Det skriver Videnskab.dk.

De har for eksempel forsøgt at finde ud af, om man kan dø af at blive ramt af en mønt, der tabes fra toppen af et højhus, om elefanter virkelig er bange for mus og om det er muligt at fremstille et lys ud af ørevoks.

Læs også på Videnskab.dk: Er elefanter virkelig bange for mus?

Værterne har ikke lagt skjul på, at programmerne skal ses som underholdning og ikke som videnskabsformidling. Det understreger Jamie Hyneman, da Videnskab.dk i anledning af seriens afslutning får en lille snak med ham:

- Ofte afprøvede vi kun tingene én gang. Det er ikke rigtig videnskab. Det er ikke videnskab, hvis man ikke gentager eksperimenterne. Men vi havde fuld fart på, for hvis vi ikke holdt tempoet oppe, gad folk ikke se programmet.

På Videnskab.dk kan du se videoer af nogle af Mythbusters eksperimenter – bl.a. et forsøg, hvor det blev undersøgt, hvor svært det er at få hevet to telefonbøger fra hinanden, hvis siderne er flettet ind i hinanden. Det var ikke let, men lykkedes ved hjælp af et par solide militærkøretøjer.

Martin Niss er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i, hvordan man bedst underviser i fysik. Han er enig i, at det ikke er videnskab, når eksperimenterne ikke gentages, men han er i øvrigt positiv over for serien:

- Mythbusters-programmerne har vist, at man kan undersøge ting systematisk. De har fortalt om de forskellige faktorer, der kan spille ind, når de har lavet et eksperiment. De har været gode til at komme med indvendinger mod deres egne eksperimenter og så undersøge, hvad der sker, hvis man udfører dem på en anden måde. Det kan jeg godt lide.

- Jeg synes også, de har været gode til at fortælle, at det ikke er endegyldige sandheder, de finder frem til.

- Og så kan jeg godt lide, at de tit tager udgangspunkt i dagligdags ting. De viser, at man kan bruge naturvidenskab til at forstå vores umiddelbare omverden.

Læs også på Videnskab.dk: Myte-tjek: Kan man smadre et glas med stemmen?

Til Videnskab.dk fortæller Jamie Hyneman, at overraskende mange videnskabsfolk har stor respekt for Mythbusters.

- De fleste forskere kan se, at de overordnede principper, vi har præsenteret i programmerne, har været i orden. Vi har ikke været så grundige, som vi måske burde have været, men vi har fået masser af mennesker til at se, hvordan forskning kan foregå,  siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt at indse, at videnskab ikke bare er for fyre i hvide kitler i laboratoriet. Det er for alle, der vil forstå verden. Jeg tror – og har fået at vide – at mange mennesker er begyndt at studere videnskab og ingeniørfag, fordi de er vokset op med showet og har set, hvor givende og let tilgængeligt videnskab faktisk er.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Er sæd en god rynkecreme?

Levende sushi – gør det ikke ondt at blive spist?

Prygl til konspirationsteorier om månelanding

87 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere