NASA har fundet vandmolekyler på Månen – og de bevæger sig

Det er første gang, at man har målt, hvordan vand på Månen bevæger sig i løbet af dagen

Arkivfoto: Nasa
Arkivfoto: Nasa

NASA har fundet vandmolekyler, der bevæger sig, på Månen.

Observationerne kan give en bedre forståelse af mulighederne for udnyttelsen af vand på Månen, skriver NASA ifølge Videnskab.dk.

'Resultaterne hjælper os med at forstå Månens vand-cyklus, og det vil i sidste ende hjælpe os med at lære om tilgængeligheden af vand på Månen, hvilket vil kunne bruges i fremtidige missioner,' fortæller Amanda Hendrix, seniorforsker ved the Planetary Science Institute og hovedforfatter bag studiet, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Det er tidligere slået fast, at månesten gemmer på vandmolekyler, som sandsynligvis har været der, siden Månen blev skabt. Ligesom der er fundet vandmolekyler på Månens overflade, som muligvis er skabt af meteorer.  

Den nye undersøgelse er den første, der fortæller noget om, hvordan vandmolekylerne bevæger sig i løbet af dagperioden på Månen.

Læs også på Videnskab.dk: Fantastiske fotos fra medicinens verden: Kattetunge og livmoderen fra en pony

Opdagelsen er gjort på baggrund af data fra NASA’s rumsonde Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO).

Det er gennem instrumentet the Lyman Alpha Mapping Project (LAMP), der måler ultraviolet lys, at man har fundet beviser for vandmolekylerne.

Forskerne har således analyseret forskellige variationer af ultraviolet lys fra Månens overflade fra 2009 til 2016.

Læs også på Videnskab.dk: Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?

Her kunne det ses, at vandmolekylernes mængde og bevægelse ændrede sig i løbet af dagen.

Ved omkring middagstid på Månen, hvor temperaturen er højest, og månestenen afgiver mest vand, begyndte vandmolekylerne at bevæge sig henimod koldere områder, hvor der er færre solstråler.

Når temperaturen bliver lavere, vender vandmolekylerne tilbage til Månens overflade.

Studiet er publiceret i Geophysical Research Letters.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kæmpelyn 'fanget' af astronauter

Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars

Ufo fundet på bunden af Østersøen?

 

 

41 kommentarer
Vis kommentarer