NASA: Skal dit navn med til Mars om et år?

Nu kan du få dit eget ’boarding pass’ sendt afsted med en Mars-raket i 2020

Billede af Mars konstrueret af NASA af 100 forskellige fotografier. Foto: AP
Billede af Mars konstrueret af NASA af 100 forskellige fotografier. Foto: AP

Skal dit navn med, når NASA sender deres 2020-rover afsted mod Mars? Så har du nu chancen.

NASA har nemlig lagt et link op på deres hjemmeside, hvor det er muligt at skrive sig op til et såkaldt 'boardingpas', der kommer med hele vejen til den røde planet. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af projektet og tilmelde dig.

Hvis alt går efter planen, letter roveren i juli 2020, og den er skemalagt til at lande på Mars i februar 2021, skriver NASA i en nyhedsopdatering.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal vi have sex med robotter?

2020-roveren beskrives af NASA som en 'mekanisk forsker’ og vejer godt et ton. Når roveren lander på Mars, vil den blandt andet søge efter tegn på tidligere mikrobiologisk liv og indsamle informationer om planetens klima og opbygning. 

Og når 2020-roveren letter, vil det være med udstyr leveret fra Danmarks Tekniske Universitet. DTU Space har nemlig udviklet et centralt instrument kaldet PIXL. 

Det er grundlæggende et kamera kaldet Micro Context Camera-system, og som skal lede efter tegn på tidligere liv i klippeformationer på planeten. 

Læs mere på Videnskab.dk: Mars 2020: Dansk kamera skal lede efter liv

- Det er en stor milepæl og kulminationen på mange års arbejde, og vi er stolte af at levere udstyr, der lever op til NASA's meget strenge krav om kvalitet, fortæller professor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen, i en pressemeddelelse og fortsætter: 

- Det er helt centralt udstyr til missionen; det vil være vores kamera, der tager billederne af overfladen på Mars, så hvis der opdages tegn på liv deroppe, vil det være billeder taget med vores udstyr, der viser det.

Skal du have dit navn med til Mars, har du ind til den 30. september til at udfylde et boarding pas. 

Andre artikler på Videnskab.dk

Kan mennesker bo på Mars?

Egern onanerer kønssygdommene væk

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere