Nedtur for Trumps mirakelmiddel mod coronavirus

Hydroxyklorokin har indtil videre ikke vist sig effektivt i kampen mod covid-19, viser et nyt studie

- Jeg har hørt gode historier om det, lød Trumps svar på, hvordan han dog kunne finde på at tage malariamidlet. Video: AP.

Lægemidlet hydroxyklorokin, som blandt andet bruges i behandlingen af malaria, ser ikke ud til at kunne afholde personer, der har været i tæt kontakt med mennesker smittet med COVID-19, fra selv at udvikle sygdommen.

Det er i hvert fald, hvad resultaterne i et nyt studie tyder på, skriver New York Times ifølge Videnskab.dk.

Blandt andre USA’s præsident Donald Trump har flere gange fremhævet hydroxyklorokin som et effektivt middel i forbindelse med behandling og forebyggelse af COVID-19. Præsidenten har desuden selv indtaget lægemidlet, skriver New York Times.

Klorokin er blevet fremhævet som en mulig behandling af coronavirus af USA’s præsident gentagne gange. Arkivfoto: Ritzau Scanpix Samfund - 18. maj. 2020 - kl. 22:52 Trump: - Jeg tager malariamedicin mod corona

Men i det nye studie af lægemidlets virkning mod COVID-19 viste midlet sig hverken at være mere eller mindre effektivt end de placebo-piller, en gruppe af forsøgspersonerne fik udleveret.

Det er det første kontrollerede forsøg af hydroxyklorokins præventive virkning mod COVID-19.

Man undersøgte desuden ifølge New York Times, om indtagelse af lægemidlet mindsker symptomer hos personer smittet med virusset.

I alt 821 forsøgspersoner fra USA og Canada deltog i studiet. Alle forsøgspersoner havde været udsat for moderat eller høj smitterisiko, primært fra samlevere eller nær familie.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Studiet tog udgangspunkt i et lodtrækningsforsøg, hvori forsøgspersonerne tilfældigt fik tildelt enten hydroxyklorokin eller placebo-piller, som de indtog, indenfor fire dage efter de blev eksponeret for smitte. Herefter blev det bestemt enten ud fra en laboratorietest eller kortlægning af symptomer, om forsøgspersonerne var blevet smittet med COVID-19, skriver New York Times.

Resultaterne af forsøget viste, at der ikke var nogen statistisk signifikant forskel mellem placebo-gruppen og gruppen, der indtog hydroxyklorokin. 11,8 procent af dem, der indtog lægemidlet, blev syge af COVID-19, mens det gjorde sig gældende for 14,3 procent af personerne i placebo-gruppen.

Forsøget viste samtidig, at lægemidlet ikke mildnede sygdomsforløbet eller symptomerne hos de smittede, skriver New York Times.

Flere forskere, som ikke selv har part i studiet, har peget på, at resultaterne er vigtige i forsøget på at svare på, om hydroxyklorokin kan være et led i at kunne behandle COVID-19 – en behandling, som forskere over hele verden i øjeblikket forsøger at finde frem til.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvor længe er det normalt at have sex før udløsning?
 

Dr. William Schaffner, specialist i smitsomme sygdomme ved Vanderbilt University, fortæller, at hydroxyklorokin har vist sig at kunne forhindre virusset i at smitte celler i nogle laboratoriefund, men at det nye studie peger i en anden retning, skriver New York Times,

'Hydroxyklorokin havde ingen mærkbare fordele. Desværre viste forsøgene ikke nogen præventiv virksom effekt i udviklingen af sygdommen,' siger Schaffner om resultaterne i studiet.

Det nye studie har dog en del begrænsninger, påpeges det i forbindelse med udgivelsen. Blandt andet var der mangel på testudstyr i forsøgsperioden, hvorfor det er usikkert, hvor mange af forsøgspersonerne, der reelt var smittet med COVID-19.

Desuden begyndte flere af forsøgspersonerne først at indtage lægemidlet fire dage efter at være blevet udsat for smitte. Havde personerne begyndt behandlingen med hydroxyklorokin tidligere, er det muligt, at midlet havde vist sig at være mere virksomt, skriver New York Times.

Studiet undersøgte heller ikke lægemidlets mulige præventive virkning, hvis det indtages inden udsættelse for smitterisiko.

Flere og større studier af hydroxyklorokins mulige virkning i behandlingen og forebyggelsen af COVID-19 er på vej.

Og forfatteren til studiet, Dr. Myron S. Cohen fra University og North Carolina, påpeger, at resultaterne i studiet ikke er definitive.

'De potentielle præventive virkninger af hydroxyklorokin er endnu ikke fastlagt,' siger Cohen, ifølge New York Times.

Andre artikler på Videnskab.dk:

 

Er en ny solcyklus gået i gang?
 

Er cola godt mod dårlig mave?

Mentos får cola-vulkan til at gå i udbrud
 

253 kommentarer
Vis kommentarer