Nemos hjem er truet af klimaforandringer

Klovnefiskens naturlige habitat, søanemonen, trues af klimaforandringerne

Klovnefisken, som mange kender fra Pixars undervandshit 'Find Nemo', går en svær fremtid i møde.

Ifølge et nyt studie publiceret af det franske National Centre for Scientific Research (CNRS) og non-profit-organisationen Woods Hole Oceanografi Institution (WHOI) har de stribede fisk ikke de genetiske forudsætninger for at tilpasse sig i et miljø, der lider under klimaudfordringerne.

Det skriver Woods Hole Oceanografi Institution (WHOI) i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Yderligere viser studiet, at der er en større sammenhæng mellem klovnefiskens levedygtighed og kvaliteten af dens habitat (leveområde), når det handler om artens chancer for at reproducere sig. I den sammenhæng spiller gener faktisk en mindre rolle.

- Det var kun muligt at finde disse resultater, fordi vi havde lavede en stor DNA-aflæsning, som ikke tidligere er blevet foretaget på nogle marine arter, fortæller studiets hovedforfatter, seniorforsker og biolog hos WHOI Simon Thorrold, ifølge pressemeddelelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor elsker nogle mennesker dyr, mens andre er totalt ligeglade

Forskerne har monitoreret klovnefiskene i lagunen ved Kimbe Bay, et 'hot spot' for biodiversitet i Papua New Guinea, i mere end et årti.

Ved at analysere fiskepopulationens DNA kunne forskerne beregne klovnefiskenes muligheder for at tilpasse sig klimaforandringer og en hastig ændring af fiskenes habitat.

Og her viser resultaterne, at hvis søanemonerne – altså fiskenes hjem – er af høj kvalitet og forbliver sunde, vil populationen af klovnefisk bestå.

Anderledes ser det imidlertid ud, hvis anemoner og koralrev bliver påvirket af klimaforandringer, herunder global opvarmning, skriver Woods Hole Oceanografi Institution (WHOI).

Bliver vi ikke bedre til at værne om Nemos hjem, kan det betyde, at bestanden af klovnefisk vil dale signifikant, lyder det fra en anden forsker.

- Nemo lider under, at dens habitat bliver forværret år for år, slutter Benoit Pujol, der er ph.d. i evolutionær genetik ved National Centre for Scientific Research i Paris.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Onanerer dyr?

Bliver vilde dyr overvægtige ligesom kæledyr?

Mennesker udgør 0,01 % af alt liv – men vi gør stor skade
 

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere