Nogle mennesker har måske knogler i hjertet

Chimpanser og mennesker har sygdomme tilfælles, der hos chimpanserne er forbundet med en ekstra, lille knogle i hjertet

Os cordis kaldes knoglen, som forskere fra Nottingham University i Storbritannien har fundet i chimpanser med en almindelig hjertesygdom.

Det er første gang, knoglen er fundet i primater – og det kan tyde på, at det også er muligt at finde knoglen hos nogle mennesker. Det skriver mediet Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Chimpanserne med knoglede hjerter havde i forvejen også hjertesygdommen idiopatisk myokardiefibrose (IMF), som også er en sygdom, chimpanser og mennesker har tilfælles.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er mest usundt: Alkohol, stoffer eller cigaretter?

Når man lider af IMF, kan man risikere, at hjertet danner livstruende arvæv.

I det nye studie blev 16 chimpanser fra europæiske zoologiske haver, nogle med IMF og andre uden, røntgenskannet.

Her fandt forskerne altså de bittesmå os cordis-knogler i 3 ud af de 16 chimpanser, mens man derudover også fandt bruskdannelse i en fjerde abe.

Alle fire chimpanser led af IMF og havde dødelig arvævsdannelse på hjertet.

- De andre 12 aber havde ikke en os cordis eller os cartilago, men havde til gengæld lavere niveau af fibrose (arvævsdannelse, red.) eller slet ingen fibrose. Så vi linker dét at have en os cordis til at have alvorlig fibrose, siger medforfatter på studiet, Catrin Rutland, til Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere løser mysteriet om mænds manglende penisknogle

Man skal dog huske ikke at bytte rundt på korrelation og årsagssammenhæng, skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Med andre ord kan studiet vise, at der findes hjerteknogler i primater med IMF, men det er ikke ensbetydende med, at knoglerne er årsag til hjertesygdommen eller omvendt.

For at finde ud af det, er forskerne nødt til at foretage flere studier.

De mangler stadig at finde ud af, om hjerteknoglen kan findes hos mennesker også, men studiet peger i retning af, at forskere kan lede efter det.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere finder tegn på ’spøgelsespopulation’ af fortidsmennesker

Kan man lugte sygdom?

Er der noget sundt ved at drikke cola?

 

33 kommentarer
Vis kommentarer