Nu er den her: Maskinen, der brækker sig

En forsker ville bevise, at virus kan blive luftbårne gennem opkast. Derfor byggede hun en ’brækmaskine’ til formålet.

Forskere fra North Carolina University i USA byggede en 'opkastmaskine' for endeligt at afklare, hvorvidt roskildesyge og lignende virus kan blive luftbårne gennem opkast. (Foto: NC State University)
Forskere fra North Carolina University i USA byggede en 'opkastmaskine' for endeligt at afklare, hvorvidt roskildesyge og lignende virus kan blive luftbårne gennem opkast. (Foto: NC State University)

Man ved ikke meget om, hvordan virus fra opkast smitter.

Tidligere anekdoter og historier fra hotelrestauranter og sygesenge har tydet på, at virus - specielt Roskildesyge - kan overføres og smitte gennem luften, hvis man er i samme rum, som en person der kaster op.

Men ifølge fødevarevirolog Lee-Ann Jaykus fra North Carolina University i USA, er der endnu ingen, der har bevist, at virus kan blive luftbårne gennem opkast. Derfor satte hun sig for at finde beviset - men hvordan gør man så lige det?

Man bygger selvfølgelig en opkastmaskine. Se, hvordan sådan en ser ud, i en video hos Videnskab.dk:

Lee-Ann Jaykus og hendes kollegaer har lavet en sådan maskine, der efterligner det menneskelige fordøjelsessystem - komplet med en kunstig mave, spiserør og mund.

Maskinen er designet til at efterligne alle de samme tryk og mængder, som der findes i det menneskelige fordøjelsessystem. Herefter indpodede forskerne maskinens 'mave-juice' med virussen MS2, der er bygget op ligesom Roskildesyge, men som dog ikke er farlig for mennesker. Og så var den klar til forsøg.

Læs også hos Videnskab.dk: Får man gul feber af at drikke opkast fra en smittet?

Forskerne satte maskinen i gang i et lufttæt kammer, hvor en tilknyttet sensor kunne opdage flyvende viruspartikler. Holdet prøvede med flere forskellige mængder tryk og konsistens og viruskoncentrationer.

Det viste sig, at der i alle tilfælde kunne findes spor af MS2-vrius i luften. Som forventet var der flere viruspartikler i luften, når der også var blevet tilføjet mere virus til 'maven'. Forsøget viste også, at der var mest virus i luften - mere end 13.000 partikler - når viruskoncentrationen var høj, og når maveindholdet var tyktflydende.

Ifølge holdet af forskere bekræfter resultaterne sandsynligheden for, at der var hold i de anekdotiske beretninger fra læger og hospitaler, man hidtil har haft som eneste 'bevis' på, at virus kan overføres til luften gennem opkast.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Pokkers: Penis falder af efter sex
 

Forskere: Fingre afslører længden på penis
 

Kæmpeslange åd dinobaby
 

Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?
 

 

7 kommentarer
Vis kommentarer