Nu kan du snage i mere end 12.000 private breve

Helt uden dårlig samvittighed kan du få lov at fordybe dig i andres private breve. Det Kongelige Bibliotek har netop udgivet mere end 12.000 historiske breve fra alt fra Christian IV til Grundtvig

Brev fra W. A. Mozart til Constanze Mozart 5. juli 1791. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Brev fra W. A. Mozart til Constanze Mozart 5. juli 1791. Foto: Det Kongelige Bibliotek

- Tag nu til Takke med dette Sjaskebrev! Naar du kommer selv, kan der blive talt fornuftig.

Sådan skrev 33-årige B.S. Ingemann i et brev stilet til N.F.S. Grundtvig den 25. juni 1822.

Det er bare et af de over 12.000 private breve, du nu får mulighed for at snage i, efter at Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret sine samlinger af trykte brevudvekslinger og gjort dem tilgængelige på nettet. Det skriver Videnskab.dk.

Fra Rundetårn til 1. verdenskrig

Du kan blandt andet læse en kort notits fra Christian IV til hans kansler, Christen Thomesen Sehested, som skulle vide, at kongen nu havde fundet ud af, hvor instrumenterne i det næsten færdigbyggede Rundetårn skulle placeres.

Eller hvad med soldaten Kresten Andersens førstehåndsberetning fra skyttegravene under 1. verdenskrig?

- Trommeild vænner man sig ogsaa til, skønt I kan jo nok forstaa Ens Stemning, naar man sidder i et lille Jordhul, og der i Timevis hugger svære 28 cm Granater ned rundtom.-

Læs mere på Videnskab.dk: Staten udførte massiv censur under 1. Verdenskrig

Flere års scanningsarbejde

Hidtil har mange af disse breve udelukkende kunnet læses på Det Kongelige Biblioteks læsesal, men efter flere års scanningsarbejde og metadatering er de nu frit og let tilgængelige hjemme fra dagligstuen.

Det Kongelige Bibliotek lover i en pressemeddelelse, at brevene er lette at søge i, ligesom breve skrevet med gotiske bogstaver nu også kan læses med almindelige bogstaver ved siden af den originale faksimile.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan skal jeg forstå en uddød skrifttype?

- Danmarks Breve giver alment interesserede læsere samt forskere og studerende et indblik i fortiden, som både slår historiens store strenge an og kommer ind under huden på de personer, som befolkede den,-  skriver biblioteket ifølge Videnskab.dk.

I alt indeholder projektet flere end 70.000 breve, og disse vil blive frigivet løbende, efterhånden som ophavsretten på dem udløber. Næste store tilføjelse bliver en brevsamling med nogle af Herman Bangs breve, som kommer i 2018.

Andre artikler på Videnskab.dk

Kaffe kan måske forebygge alderdommens sygdomme

Forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur

Omskæring kan skade drenges urinveje

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen