Nu taler SpaceX om rumskibet, der brød i flammer

Uheldet skete, da man startede rumskibets SuperDraco-motorer, fortæller en SpaceX-ingeniør

20. april eksploderede SpaceX-rumskibet Crew Dragon under en afprøvning ved Cape Canaveral i Florida.

Videnskab.dk skrev dengang, at der overhovedet ingen tvivl var om, at Dragon-rumskibet var blevet ødelagt.

Efter mere end en uges spekulationer bekræfter SpaceX endelig, at deres Crew Dragon-rumskib er gået i stykker, skriver CNN, ifølge Videnskab.dk.

I over en uge har lækkede billeder af rumskibet i flammer cirkuleret på nettet og blandt medier, men det er først nu, at SpaceX giver en mere detaljeret forklaring af, hvad der er sket.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Uheldet skete i forbindelse med opstarten af Crew Dragon’s SuperDraco-motorer, som leverer kraft til rumskibets evakueringssystem, fortæller rumfartsingeniør og vicedirektør hos SpaceX Hans Koenigsmann under et pressemøde.

Han meddelte desuden, at man stadig undersøger, hvad der helt præcist gik galt.

Historien er et alvorligt nederlag for virksomhedens ambitioner om at sende astronauter til den internationale rumstation sammen med NASA i år.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Hans Koenigsmann fortalte dog ifølge CNN, at det stadig er muligt at komme tilbage på sporet og gennemføre planerne, selvom uheldet »ganske vist ikke er gode nyheder for den overordnede tidsplan«.

Flere Crew Dragon-rumskibe var i forvejen ved at blive bygget, så SpaceX starter ikke fra nul, tilføjede han.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Er vi alene i rummet, fordi alle andre civilisationer er uddøde?

Tåler dyr og planter mere radioaktivitet end os?

Forskere foreslår at bygge kæmpe mure rundt om Grønland

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere