Nu trussel mod Danmark: Vi har ingen plan hvis katastrofen rammer

Solstorme er nu blandt de 13 største trusler mod Danmark, men Beredskabsstyrelsen har ikke nogen skuffeplan for, hvad der skal ske, hvis en alvorlig solstorm rammer

Eksplosioner på solen, som sender solstorme mod jorden, er nu for første gang udpeget som en af de største trusler mod Danmark, men hvis en alvorlig solstorm rammer vores land, har Beredsskabstyrelsen ikke en konkret plan.

Det oplyser Mads Ecklon, der er krisestyringsekspert og kontorchef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring.

- Vi har ikke en skuffeplan klar for, hvad der skal ske, hvis sådan en hændelse rammer os. Vi har taget det første skridt ved at sige, at der er noget, vi skal have gjort noget ved. Det handler om at skabe opmærksomhed om rumvejr som hændelsestype, og det må man sige, vi har gjort, siger Mads Ecklon til Ekstra Bladet.

Torsdag offentliggjorde Beredskabsstyrelsen en ny risikovurdering, hvor 'rumvejr' for første gang indgår blandt de 13 største trusler mod Danmark.

Savner en plan
Selvom der ikke er noget, man kan gøre for at forhindre en solstorm i at ramme Danmark, så savner Kristoffer Leer, der forsker i astrofysik ved DTU, at der bliver skabt et overblik.

- Det største problem i Danmark er, at der ikke er nogen, der har det fulde overblik over, hvad konsekvenserne egentlig er. Vi ved ikke, hvad det betyder for vores infrastruktur, siger Kristoffer Leer til Ekstra Bladet.

Han efterspørger en konkret plan fra Beredskabsstyrelsen.

- Det ville være på sin plads at få en afklaring fra Beredskabsstyrelsen for, hvor slemt det kan blive, hvad man kan gøre, og hvem der skal gøre hvad. Hvor sårbare er Danmark egentlig?, spørger forskeren.

'Tager situationen, som den kommer'
Den danske krisestyringsekspert, Mads Ecklon, mener dog ikke, at der er et behov for plan, der er lavet på forhånd.

- Det giver ikke nogen mening at have et stående 'rumvejrsberedskab' klar til den helt ekstreme hændelse. Vi må tage situationen, som den kommer. Det er selvfølgelig en skræmmende tanke, men det er sådan, vi er nødt til at gøre det, siger Mads Ecklon.

Krisestyringseksperten advarer mod enkle løsninger og mener, vi er nødt til at forstå problemet fuldt ud, før der iværksættes løsninger.

- Vi må sætte os ned og finde ud af, hvad det er for et problem, vi har med at gøre. Det er stort og komplekst, og den slags problemer har tit en meget enkel løsning, som helt sikkert er forkert, siger Mads Ecklon.

Han understreger i den sammenhæng, at det ikke kun er én styrelse, der står med opgaven, når en trussel i sådan en kategori indtræffer.

I 2015 blev Sverige ramt af en solstorm, som blandt andet gjorde, at de må indstille flytrafikken i en dag. I sådanne situationer er det en styrelse inden for transportområdet, der tager over.

Rammer inden for 11 år
Ekstra Bladet har spurgt forsker i astrofysik Kristoffer Leer om, hvad sandsynligheden er for at en alvorlig solstorm rammer Danmark.

- Det er svært at sætte tal på, som giver mening. Men på 11 år vil der være en eller to ret kraftige solstorme, siger Kristoffer Leer.

Kraftige solstorme kan eksempelvis forårsage strømsvigt i dele af landet, uden at det har yderligere konsekvenser.

I Beredskabsstyrelsens risikovurdering fremgår det også, at en solstorm i særlig grad forårsager fare for skader på 'Samfundsvigtige funktioner' og 'økonomi'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Beredskabsstyrelsen
Foto: Beredskabsstyrelsen
 

Mads Ecklon understreger desuden, at selvom der ikke er en konkret plan for, hvad man vil gøre, hvis Danmark bliver ramt af en alvorlig solstorm, så har man faste procedurer for, hvordan uventede krisesituationer skal håndteres, som det også ses, når landet rammes af eksempelvis terror.

- Danmark har et nationalt krisestyringssystem, som foreskriver hvad vi gør, når vi bliver ramt af de store hændelser. Vi har blandt andet faste procedurer for at kalde myndigheder sammen og tage de første skridt.

Fakta om solstorme

Solstorme er kommet på listen over trusler mod Danmark.

Fænomenet kan have alvorlige konsekvenser. Blandt andet Sverige og Canada har været ramt. Landene ligger udsat på grund af deres geografiske placering nær en pol.

Bliv klogere på rumvejret her:

  • Solstorme eller soludbrud omkring solpletter skyldes ændringer i solens magnetfelt, der skifter konstant.
  • Under et udbrud kastes store mængder energirigt stof ud i rummet. Det kaldes CME, Coronar Mass Ejection.
  • Solstormen består af elektrisk ladede partikler (protonstorm) og gasser.
  • Når de elektrisk ladede partikler rammer Jordens magnetfelt, får de magnetfeltet til at vibrere.
  • Det kan forstyrre radiokommunikation og gps-systemer. Også elforsyningen og telefoni kan blive ramt.
  • I rummet kan det gå ud over tekniske installationer såsom satellitter.
  • Desuden fører solstorme ofte til, at der dannes nordlys og sydlys ved Jordens to poler. Det sker, når partiklerne bliver afvist ved Jordens magnetfelt og lyser op.
  • Solens magnetiske aktivitet, og dermed antallet af solpletter, varierer med den såkaldte solcyklus. Den varer omkring 11 år.
  • En typisk solplet har en diameter på mellem 4000 og 50.000 kilometer.
  • Solpletter blev først observeret systematisk fra 1610. Det skete efter opfindelsen af kikkerten.
  • Det første større soludbrud blev observeret i 1859 af den britiske astronom Richard Carrington.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Illustreret Videnskab og Reuters.

/ritzau/

Eksplosioner på solen kan sende solstorme mod jorden. (Foto: AP) Videnskab & teknik - 12. jan. 2017 - kl. 05:19 Solstorme på listen over trusler mod Danmark

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere