Ny forskning: Frække fantasier om din partner styrker forholdet

Israelsk studie har undersøgt, hvad der sker, når vi fantaserer om vores parter – men også om andre.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En fræk fantasi. Det er noget, de fleste kender til.

Efter længere tid i et forhold, kan fantasien endda omfatte andre end ens partner.

Nu peger et nyt studie på, at hvis man er interesseret i at holde sit forhold i en god kurs, så kan det være en ide at indsnævre fantasierne til at handle om din partner, skriver psykologi- og hjernemediet PsyPost ifølge Videnskab.dk.

Det israelske forskerhold, der står bag studiet, har således lavet fire eksperimenter, der skulle undersøge, hvordan seksuelle fantasier påvirker ens forhold.

Læs mere på Videnskab.dk: Se naturens makabre skønhed

I første eksperiment blev en række forsøgspersoner bedt om at fantasere om deres partner, mens nogle blev bedt om at fantasere om en, der ikke var deres partner.

Det viste sig - måske ikke så overraskende - at dem, der havde fantaseret om sin partner, havde større lyst til sex med sin partner og helt generelt at gøre partneren glad.

Fantasien om at være utro havde den omvendte effekt.

Herefter blev der opstillet tre kontrolstudier, der alle viste, at fantasier om ens partner helt generelt - dvs. både seksuelle og ikke-seksuelle - overordnet set gav testpersonerne lyst til at investere mere i både forholdet og partneren.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Nogle dagbogsøvelser viste ligeledes, at man handlede efter disse fantasier ved give sin partner komplimenter og være mere forstående. Ligesom, at man generelt havde mere positive tanker omkring sit forhold.

Forskerne konkluderer, at selvom fantasier udspiller sig i en forestillet verden, så kan de påvirke ens liv konkret i den virkelige verden.

Omvendt resulterede ikke-seksuelle fantasier om en person, der ikke var ens partner, hverken i tiltag, der styrkede forholdet eller forværrede det.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Kæmpelyn 'fanget' af astronauter

Se smukke mennesker blive til grimme udyr

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere