Ny forskning: Ligger racisme i generne?

Det er et nyt studie fra Oslo Universitetet, der antyder, at racistiske holdninger og praksis kan være en genetisk egenskab

Politimordet på afroamerikanske George Floyd skabte en bølge af vrede demonstrationer over hele verden med den antiracistiske bevægelse Black Lives Matter i front.

Men racisme og politivold mod minoriteter er ikke noget nyt.

En nyt studie, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), har fundet, at racistiske holdninger og praksis kan være en genetisk egenskab.

Det skriver Oslo Universitet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Omkring 2.000 voksne norske tvillinger, identiske og ikke-identiske, besvarede et spørgeskema for at måle deres såkaldte sociale dominansorientering – et karaktertræk, hvor en høj score indikerer en præference for et samfundshierarki.

Deltagerne skulle udtale sig om otte politiske forslag, såsom streng indvandringskontrol og udvisning af romaer.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark?

Forskerne argumenterede, at hvis de politiske meninger hos identiske tvillinger var mere ens end blandt ikke-identiske, kunne årsagen være genetisk, skriver Oslo Universitet. Det skyldes, at identiske tvillinger deler 100 procent af deres gener, mens ikke-identiske deler 50 procent.

Ifølge Oslo Universitet peger resultaterne på, at vi er født med forudsætninger for visse politiske meninger.

- Folk, der deler de samme holdninger, ser også ud til at have de samme gener, siger Thomas Haarklau Kleppestø, ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut på Oslo Universitet i pressemeddelsen.

Forskerne fandt, at de, der favoriserede en hierarkisk struktur i samfundet, ofte ønskede strengere indvandringskontrol og reduceret ulandsbistand.

Alligevel afhænger folks politiske holdninger ikke kun af genetik, viser studiet. Oplevelser og miljø har også en indvirkning.

- Vi tror ikke, at vores genom direkte kontrollerer vores politiske holdninger. Vi spekulerer imidlertid i, om vi er født med en disponering, der styrkes over tid, for eksempel når vi finder venner med lignende præferencer, siger Thomas Haarklau Kleppestø i pressemeddelsen.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kan man spise spindelvæv?

Forskere: Onani giver bedre søvn og stærkere immunforsvar

Sidder kriminalitet i hjernen?
     

179 kommentarer
Vis kommentarer