Ny opdagelse: Måner kan også have måner

Jordens måne kunne i princippet også have haft sin egen måne, fortæller astronomer

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Kan en måne have en måne?

Det spørgsmål har to astronomer undersøgt, og svaret er, at det er ganske sandsynligt, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Man kender endnu ikke til nogen månemåner, som flere forskere kalder dem, men de to astronomer fra henholdsvis Carnegie Institution for Science i USA og franske Laboratoire d'Astrophysique de Bordeaux, har undersøgt, under hvilke forhold de kunne findes.

Læs mere på Videnskab.dk: 28 måneder på Mars: Se Curiositys fantastiske billeder

En månemåne bør være tæt nok på en måne til, at den kredser om månens tyngdefelt frem for en planets tyngdefelt.

Samtidig må den ikke komme for tæt på, for så vil den blive ødelagt af månens tidekræfter.

Og for at det skal være muligt for en månemåne at kredse om en måne frem for en planet, skal der også være en vis afstand mellem månen og planeten.

Læs mere på Videnskab.dk: Trump vil sende astronauter til Månen

I vores solsystem har man fundet fire måner, hvor det er muligt:

  • Vores Måne
  • Callisto, som er en af Jupiters måner
  • Titus og Lapetus, der tilhører Saturn

Så langt så godt, men hvis en månemåne skal findes, kræver det også, at den har fundet ind til en anden månes tyngdefelt.

- Noget skal skubbe den ind i kredsløb om en måne med den helt rigtige fart, så den ikke kommer i kredsløb om en planet eller en stjerne, fortæller astronomen Sean Raymond fra Laboratoire d'Astrophysique de Bordeaux til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Når månemånen endelig er i kredsløb, har den under alle omstændigheder en ret kort levetid.

Læs mere på Videnskab.dk: Nye billeder: Ukendt objekt i Østersøen er ren X-files

Samtidig kan en månemåne ikke være særlig stor, påpeger Michele Bannister, der forsker i astronomi ved Queens University Belfast:

- Jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der ikke findes en månemåne, der er kilometerlang, omkring Jupiter eller Saturn. En månemåne på størrelse med en skyskraber kunne eksistere der, men jeg ville kalde det for en mini månemåne, siger han til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Se enestående arkæologisk udgravning i billeder

Teleskop opfanger mystiske lyde fra en fremmed galakse

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere