Nybagte forældres sexliv bliver skadet af stress

Det overrasker nok de færreste, at det at blive forældre påvirker sexlivet negativt. Nu viser ny forskning, at det ofte den nybagte mor, der spænder ben for lagengymnastikken.

Ingen søvn, et hjem, der flyder, og en baby, der pludselig tager al fokus. Sådan er livet for nybagte forældre – og det er måske derfor heller ingen overraskelse, at førstegangsforældre ifølge et nyt studie kun er nogenlunde tilfredse med deres sexliv.

Men begivenheden påvirker måske mor mere end far. I hvert fald har amerikanske forskere fulgt nybagte forældre jævnligt, og de konkluderer, at moderens stress er en stor faktor for parrets sexliv. Det skriver ScienceDaily.com ifølge Videnskab.dk.

 

Læs også på Videnskab.dk: Mænd nyder flere former for sex end kvinder

 

- Vi ville gerne finde ud af, hvordan forældrestress påvirker seksuel tilfredsstillelse,- siger Chelom E. Leavitt, ph.d.-studerende ved Penn State University, USA, på afdelingen for Human Development and Family studies, i en pressemeddelelse, skriver Videnskab.dk.

Leavitt og hans kolleger undersøgte data fra 169 heteroseksuelle par, der ventede barn, og som havde deltaget i forældreforberedelsesprogammet, Family Foundations.

Parrene blev spurgt ind til den stress, de oplevede i de første seks måneder, efter deres barn var blevet født.

Tolv måneder efter barnets fødsel, rapporterede forældrene overordnet om deres seksuelle tilfredsstillelse.

 

Læs også på Videnskab.dk: Får jeg lort i næsen, når det lugter af bæ?

 

- Interessant nok, så fandt vi ud af, at mændenes stress ikke havde nogen indflydelse på hverken deres egen eller kvindernes seksuelle tilfredsstillelse,-  siger Chelom Leavitt i pressemeddelelsen.

Men mængden af stress hos moderen påvirkede den seksuelle tilfredsstillelse hos begge parter. Det skriver forskerne i studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Sex Roles.

Leavitt peger på, at kvinder generelt bærer det største ansvar for den nyfødte, og det sociale press kan få kvinder til at forsøge at blive ‘den perfekte mor’, skriver Videnskab.dk.

 

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kan orgasme give hovedpine?

 

- Når nye mødre føler sig udmattede af ansvaret som forældre, så føler de sig måske mindre seksuelle. Det seksuelle forhold er indbyrdes afhængigt, så når en mor bliver mere stresset på grund af forældrerollen, så er det ikke kun hendes seksuelle tilfredsstillelse, der mindskes, men også faderens,-  siger Chelom Leavitt i pressemeddelelsen.

Efter 12 måneder skulle parrene vurdere deres seksuelle tilfredshed på en skala fra 1-9, hvor 1 var overhovedet ikke tilfredsstillet og 9 var meget tilfreds.

Her vurderede 69 procent af mødrene sig tilfredse (over 5), mens 55 procent af mændene var tilfredse.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Storrumskontorer – forbandelse eller velsignelse?

Hvorfor snakker man i søvne?

Hvor meget tager jeg på, hvis jeg spiser 100 gram chokolade?

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere