Nyt rumteleskop skal finde tusinder af fremmede planeter

NASA har tændt for rumteleskopet TESS. Med teleskopet regner NASA med at kunne finde tusinder af ukendte planeter i verdensrummet.

Illustration:AP/NASA
Illustration:AP/NASA

19. april i år satte NASA’s rumteleskop, TESS, kurs mod rummet i en målrettet jagt på såkaldte exoplaneter - planeter, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Og 25. juli indledte teleskopet, der er kendt som den Keplerteleskopets arvtager, endelig sine videnskabelige ærinder og sin planetjagt. Det fortæller NASA i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af TESS-rumteleskopets mission.

Til august vil forskerne modtage de første data fra TESS.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

- Jeg er begejstret for, at vores nye planetjægermission er klar til at udforske nabolaget og de nye verdener, der omgiver vores solsystem, fortæller Paul Hertz, leder af NASA’s astrofysiske hovedkvarter i Washington, i pressemeddelelsen.

- Nu hvor vi ved, at der findes flere planeter end stjerner i universet, ser jeg frem til at opdage nogle af de mærkværdige og fantastiske verdener, der findes, tilføjer han.

TESS vil ganske enkelt scanne og fotografere områder omkring særligt lysende stjerner i håbet på at finde planeter uden for vores eget solsystem. 

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er det for en mærkelig… fisk?

Teleskopet vil ifølge planen sende sin første data tilbage til Jorden i august. Herefter vil det sende data tilbage hver 13.5 dag.

På baggrund af denne data kan missionens tilknyttede forskere lede efter nye exoplaneter.

TESS-missionen er sat til to år, og det er forventet, at teleskopet vil finde tusindvis af planeter.

For få årtier siden anede astronomerne reelt ikke, om der fandtes planeter uden for vores eget solsystem.

Andre artikler på Videnskab.dk

Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864

Har vi fundet film-monstret ’The Blob’?

Kvinders nydelse er mere end klitoris

241 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere