Nyt studie: Sådan kan lamaer hjælpe i kampen mod coronavirus

Nu er lamerne med i kampen mod coronevirus

En lama ved navn Winter kan måske hjælpe verden med af afbøde coronasmitten.

Hun har deltaget i en række belgiske studier med coronavirusserne MERS og SARS i 2016, der viste, at det langlemmede dyrs antistoffer afbøjede virusinfektionerne.

Nu har forskerne fra Ghent Univeristy også inficeret Winter med den nye coronavirus, SARS-CoV-2, og resultatet har været meget positivt: Hendes antistoffer nedkæmpede virussen. 

Det skriver New York Times ifølge Videnskab.dk.

Måske kan lamaerne således blive coronavirus-helte.

Det skyldes, at kameldyr (en samlet betegnet for dyr såsom dromedarer, alpakkaer og lamaer) producerer nogle helt særlige antistoffer, som også kan virke i mennesker.

Læs mere på Videnskab.dk: Skovflåten - hvor farlig er den?

Mennesker producerer kun et slags antistof, der er lavet af to typer proteinkæder, som tilsammen former et Y.

Lamaer producerer til forskel to slags antistoffer, skriver New York Times.

Det ene antistof ligner menneskets, men den anden type er meget mindre og kan lettere trænge ind ad sprækker på de pigge-proteiner, der sidder på celler og gør det muligt for coronavirussen at trænge ind i dem og gøre os syge. 

Dertil kommer, at lamaernes antistoffer også er meget nemme at manipulere med og kan linkes til menneskers antistoffer, fortæller Xavier Saelens, molekylærvirolog og studiets forfatter, til New York Times.

Desværre tyder det ikke på, at lama-antistofferne kan bruges til at lave en direkte vaccine, men forskerne bag studiet håber ifølge New York Times, at deres fund kan bruges til forebyggende behandling.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor synger jeg ikke lige så godt som Beyoncé?

Antistofferne vil nemlig skulle indsprøjtes ofte, da effekten kun holder nogle måneder. Dermed vil de måske kunne bruges til at beskytte sundhedspersonale mod virussen, skriver New York Times. 

Der går nok stadig flere måneder, inden man kan sætte brugen af lama-antistofferne i gang, fordi man stadig mangler at undersøge, om det er sikkert at bruge lama-antistofferne på mennesker.

- Der er stadig en masse arbejde, der mangler at blive gjort, inden vi kan bringe forskningsresultaterne ud på hospitalerne, fortæller Xavier Salens til New York Times og tilføjer:

- Hvis det virker, bør lama-Winter få en statue.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Cell.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Sådan ser der ud 4.000 meter under isen i Arktis

Hvad gemmer sig under isen på månen Europa?


 


Hvordan træner man rigtigt?
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-traener-man-rigtigt

 

2 kommentarer
Vis kommentarer