Nyudviklet robot er så hurtig, at den fanger fluer uden at skade dem

Den nye mikrorobot kan desuden gå, svømme og svæve

En flue sætter sig på en overflade. Nedenunder ligger en udstrakt figur. 

Pludselig begynder figuren at bevæge sig og lynhurtigt folde sig omkring fluen, indtil den har fanget insektet i et blomsterlignende 'fængsel'. 

Det hurtige, blomsterlignende objekt med otte ‘arme’ er en såkaldt blød robot, som er blevet præsenteret i et nyt studie publiceret i Communications Materials, der er en del af tidsskriftet Nature. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se robotten svæve i et statisk magnetfelt.

Udover at være hurtige nok til at kunne fange en flue kan de bløde robotter også gå, svømme og svæve.

Læs mere på Videnskab.dk: Teknologisk gennembrud: Helt ny slags flyvemaskine letter for første gang

De bløde robotter opererer i en høj hastighed og bruger magneter og magnetfelter til at bevæge sig.

Ph.d. Denys Makarov fra forskningslaboratoriet Helmholtz-Zentrum Dresden-Rossendorf i Tyskland er hovedforfatteren bag studiet.

Sammen med sine kollegaer præsenterer han en række design, materialer og fabrikationsprocesser, der kan bruges til at skabe bløde robotter, som kan bevæge sig i høj hastighed ved brug af magneter.

Ifølge forskerne bag, har de med deres design, skabt den hidtil hurtigste bløde robot.

Læs mere på Videnskab.dk: ’Levende robotter’ er skabt: Potentialet er kæmpestort – og dødsensfarligt

Jonas Jørgensen er adjunkt ved Center for Soft Robotics på Syddansk Universitet, hvor han forsker i fabrikation, design og menneskelig interaktion med bløde robotter.

Jonas Jørgensen har læst studiet for Videnskab.dk, og selvom han ikke mener, det er banebrydende, kalder han det for »solidt«.

Studiet bygger videre på allerede eksisterende forskningsresultater, men forskerne i det nye studie har udviklet en ny slags bløde mikrorobotter, forklarer Jonas Jørgensen til Videnskab.dk:

- Man har formået at skabe en prototype af en blød mikrorobot, der er i stand til at operere ved en høj hastighed og samtidig har den en god holdbarhed. Begge dele er væsentlige forudsætninger for at kunne anvende teknologien indenfor blandt andet biomedicin.

Læs mere på Videnskab.dk: Se videoen: Krokodiller kan galoppere

I studiet skriver forskerne da også, at man i fremtiden kan komme til at bruge bløde robotter indenfor biomedicin.

Jonas Jørgensen understreger, at biomedicin ikke er hans forskningsområde, men han mener, at forskerne blandt andet hentyder til, at man kan bruge bløde robotter til at udbedre skader på kroppen eller til at lave diagnostisk arbejde. 

Det ser man allerede i dag, forklarer Jørgensen, når man får mennesker til at sluge sonder, der optager det indre af kroppen, så man kan vurdere effekten af operationer eller finde ud af, hvad der er galt med en person.

- Prototypen er mere overbevisende end tidligere typer, da man i princippet ville kunne bruge et eksternt magnetfelt til at styre en lille robot inde i kroppen. Især når der kun kræves et magnetfelt med en lille styrke til aktuering, vurderer han.

Aktuering handler om, hvordan man får robotten til at bevæge sig. En aktuator kan for eksempel være en elektrisk motor, der hjælper en komponent med at skabe bevægelser.

Jonas Jørgensen understreger dog samtidig, at der er et stykke vej til, at man står med en robot, der også har sensorer implementeret. Sensorer gør det muligt for en robot at orientere sig i sin omverden.

Andre artikler på Videnskab.dk

Har du fart på, når du går? Hurtig gang kan være forbundet med højere IQ

Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

41 kommentarer
Vis kommentarer