Øh, hvad? Astronauter skal fodre rum-gær med tis

Gensplejset rum-gær kan lave mad og værktøj til astronauter, fortæller amerikanske forskere. De vil have gæren med på rumskibe, hvor man genbruger så meget som muligt

I en ikke så fjern fremtid kan astronauter måske spise mad og bruge værktøj, der er lavet ved at fodre deres eget tis til genmodificeret gær.

Det fortæller et amerikansk forskerhold fra University of South Carolina på en amerikansk konference for kemikere, skriver theguardian.com ifølge Videnskab.dk:

Gærceller kan ifølge forskerne genmodificeres til at lave alt fra omega-3-fedtsyrer til plastik, og det er praktisk, når man er langt hjemmefra og ikke lige kan ringe efter en pizza.

- Astronauter skal kunne lave de næringsstoffer og materialer, de har brug for under lange rejser i rummet, uafhængigt af Jorden, siger biolog Mark Blenner fra University of South Carolina til theguardian.com ifølge Videnskab.dk.

Gæren spiser tis og alger
Forskerne præsenterede det nye projekt på den årlige konference hos American Chemical Society, og de fokuserer på gærsvampen Yarrowia lipolytica.

Astronauter har allerede erfaring med at dyrke salat og andre planter på Den Internationale Rumstation, men gærceller kan vise sig at være et bedre alternativ.

Læs mere på Videnskab.dk: NASA- konkurrence: Udtænk toilet til astronauter

- De kan lave mange af de vitaminer og næringsstoffer, vi ofte får fra plantebaseret mad, men de vokser langt hurtigere og på mindre plads, siger Mark Blenner til theguardian.com ifølge Videnskab.dk.

Yarrowia lipolytica kan ifølge forskerne fodres med urinstof fra astronauternes tis, og fotosyntetiske alger kan nære dem med blandt andet sukker og fedt.

Alger er endnu en organisme, der kan komme med på fremtidens rumskibe, da de kan hjælpe med at genbruge astronauternes afføring.

Gæren kan lave polyesterplastik
Der er dog stadig lang vej endnu, før forskerne er klar til at installere levende gærceller på et rumfartøj. Foreløbig har forskerne vist, at gærcellerne kan lave plastik i små mængder.

- Hvad angår produkter, så har vi bevist konceptets bæredygtighed og kan producere polyesterplastik, men vi er stadig ved det indledende arbejde, siger Mark Blenner til theguardian.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Andreas Mogensen: Rumstationen stinker

Og det er ikke alle, der føler sig overbevist om, at genmodificerede gærceller overhovedet er vejen frem, når astronauterne for eksempel skal udskifte de små plastikdele i deres værktøj.

Gærceller kræver nemlig også maskineri og vedligeholdelse, og teknologien har lange udsigter, forklarer Mark Hempshell, der er formand for British Interplanetary Society.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det i de fleste tilfælde er meget lettere bare at tage reservedelene med sig, end det er at producere et temmelig elendigt stykke plastik, der måske alligevel ikke er bedst til værktøjet, siger han til theguardian.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

NASA’s vildeste billeder: Rumstationen flyver ind foran den formørkede Sol

Forskere opdager vandudslip på 3.000 mia. liter i Grønland

Forsker skaber diamant-regn i laboratorium

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen