Officielt: 2017 var det varmeste år nogensinde

2017 var det tredjevarmeste år, der nogensinde er målt på globalt plan. Kun 2015 og 2016 var varmere

2017 er nu officielt kåret som det tredjevarmeste år nogensinde. Andenpladsen går til 2015, og 2016 indtager indtil videre førstepladsen som det varmeste år, der nogensinde er målt.

Det skriver det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Skal man tro det britiske medie Carbon Brief, der dækker klimaforskning udelukkende på baggrund at data og statistik, bliver 2018 det fjerdevarmeste år nogensinde målt. 

Læs mere på Videnskab.dk: Top 5: Gale forskere, der seriøst ofrede sig for videnskaben

Med de højere temperaturer oplevede kloden også at slå nye klimaforandringsrekorder i 2017:

  • Rekordhøj koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.
  • Havoverfladen steg til sit højeste niveau, nemlig 7,7 cm højere end gennemsnittet for 1993. Verdenshavene stiger gennemsnitligt 3,1 cm hvert 10. år, ifølge NOAA.  
  • I marts skrumpede havisen ved Antarktis til 2.1 mio kvadratkilometer, hvilket er den mindste målte udbredelse siden NOAA begyndte at måle i 1978.

De samlede tal for 2018 er af gode grunde endnu ikke tilgængelige, men juni i år var den femtevarmeste juni, som NOAA nogensinde har målt, mens maj 2018 var den fjerdevarmeste maj nogensinde registreret på globalt plan.

Læs mere på Videnskab.dk: ’Menneskeædende monster’-dino fundet i USA

NOAA undersøger og måler forhold i havet og atmosfæren og hører under det amerikanske handelsministerium.

Pressemeddelelsen bygger på tal fra den årlige State of the Climate rapport, der udgives af American Meteorological Society

Rapporten består af bidrag fra mere end 500 forskere fra 65 forskellige lande.

Andre artikler på Videnskab.dk

 

Mystiske edderkopper invaderer landet

Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?

Din hjerne belønner dig for at se porno

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere