'Oh my God': Tegn på dna fundet i dinosaurkranie

Et internationalt forskerhold har fundet strukturer, der ligner fossilt dna i 75 millioner år gamle fossiler

Noget der ligner og opfører sig som fossilt DNA, er fundet i 75 millioner år gamle dinosaurfossiler. (Foto: Alida Bailleul)
Noget der ligner og opfører sig som fossilt DNA, er fundet i 75 millioner år gamle dinosaurfossiler. (Foto: Alida Bailleul)

Hvor længe kan organisk materiale overleve?  

Et nyt studie peger på, at det kan være længere end først antaget.

Bruskceller, kromosomer og noget, der opfører sig som fossilt dna, er nemlig fundet bevaret i 75 millioner år gamle dinosaurfossiler.

Det skriver National Geographic ifølge Videnskab.dk.

Fossilt dna er rester af arvemateriale, som er bevaret i biologiske levn fra døde dyr, planter og mennesker, og som kan udvindes fra eksempelvis knogler, tænder, hår eller direkte fra jord, vand eller is.

Læs mere på Videnskab.dk: ’Vampyrgrav’ fundet i forhistorisk ruinby

Undersøgelsen, som er blev offentliggjort i National Science Review, ser på to unge kranieknogler fra den planteædende hadrosaur (Hypacrosaurus stebingeri).

Denne type dinosaur levede i det, der nu er Montana i USA for omkring 75 millioner år siden.

Ifølge National Geographic studerende et internationalt forskerhold fossilerne under et mikroskop, hvor de fandt yderst velbevarede celler i forkalket bruskvæv. 

Nogle af cellerne indeholdt mørke kerner, der ligner de cellestrukturer, der indeholder dna.   

En anden bruskcelle indeholdt også mørke, aflange strukturer, som, forskerne mener, kan være kromosomer – strukturer, der består af dna.

- Jeg tænkte først ’oh my God’, det kan ikke passe. Det er et konserveringsniveau, der aldrig er blevet rapporteret før i et hvirveldyr (dyr med en rygsøjle, red.),  siger Alida Bailleul, en forsker ved Det Kinesiske Videnskabsakademi og hovedforfatter til den nye undersøgelse, til National Geographic ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere har skabt en ny form for DNA: Her er de vilde muligheder for fremtiden

Forskningen i de to kranier begyndte allerede i 1980’erne, men forskerne er stadig forsigtige med at kalde fundet for dna.

- Der er noget i disse celler, der er kemisk konsistent med og reagerer som dna, siger ledende molekylær-palæontolog Mary Schweitzer til National Geographic ifølge Videnskab.dk.

Flere analyser er allerede undervejs, og forskerne håber på, at de i fremtiden kan forstå, hvordan dna kan fossilere, og hvilke genetiske informationer det kan indeholde.

Tidligere undersøgelser har fundet, at genetisk materiale nedbrydes i knogler efter et par millioner  år. Det ældste komplette genom, der nogensinde er samlet, kommer fra et 700.000 år gammelt frossent hesteben fundet i Sibirien.

Men Hypacrosaurus-knoglerne er omkring hundrede gange ældre.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Læs om de seneste gennembrud inden for dino-forskningen

Stakkels baby-dino druknede, viser unikt fossil

Opsigtsvækkende fossil-fund: Dræber-asteroide udryddede ikke kun dinosaurerne

 

8 kommentarer
Vis kommentarer