Opdagelse: Verdensberømt elskende skeletpar er to mænd

De 1.500 år gamle skeletter kaldet ’Elskerne fra Modena’ viser sig efter nye undersøgelser at have tilhørt to mænd

Sådan så de ud, det såkaldt elskende par fra Modena, der nu har vist sig at være to mænd. (Foto: University Of Bologna/EPA)
Sådan så de ud, det såkaldt elskende par fra Modena, der nu har vist sig at være to mænd. (Foto: University Of Bologna/EPA)

Et sted i Norditalien, lidt uden for Bologna, ligger to 1.500 år gamle skeletter og holder i hånd.

Skeletparret, der kendes som ‘Elskerne fra Modena’ blev verdenskendt, da det blev udgravet i Modena i 2009. Det skriver the Guardian ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se flere billeder fra udgravningen.

Nu kan et nyt studie øge parrets berømmelse, for det viser sig, at det elskende par var to mænd, og det er helt unikt.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere har løst mysteriet bag bizart ’Alien-skelet’

- Der findes i øjeblikket ikke andre eksempler af den type, siger hovedforskeren bag,  Federico Lugli, postdoc ved Università di Bologna, til det italienske medie Rai News.

- Man har fundet mange par med hinanden i hænderne gennem tiden - men de var alle sammen en mand og en kvinde. Hvad forbindelsen mellem de to individer i Modena har været, forbliver et mysterium, tilføjer han.

‘Elskerne fra Modena’ menes at være fra omkring mellem 300- til 500-tallet, og skeletparrets dårlige tilstand har gjort det svært at blive klog på, hvem de egentlig var.

Men de italienske forskere har udviklet en ny teknik til undersøgelser af gamle skeletter, hvor de tjekker resterne af protein i tændernes emalje.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan kan man forelske sig i en, man ikke bryder sig om?

På den måde kan de få en masse viden om skeletterne, som man ikke hidtil har kunne, og nu viser det sig altså, at parret består af to mænd.

Forskerne mener, at deres opdagelse kan gøre os klogere på begravelsesritualerne i området fra perioden mellem 300- til 500-tallet.

Forskernes hypotese er ikke længere, at ‘Elskerne fra Modena’ skulle være elskere. De mener i stedet, at de to mænd har været i familie.

En anden hypotese går på, at de kan have været soldater, der er faldet sammen i krig, da andre skeletter i området ser ud til at stamme fra mennesker, der har været ofre for krig.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor skyder mænd ikke al sæden af, når de får udløsning?

Sådan viser hunde følelser med forskellige ansigtsudtryk

Se smukke mennesker blive til grimme udyr

 

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere