Opsigtsvækkende forskning: Kvinder bliver mindre stressede, når deres mænd dør

En ny undersøgelse viser, at enker lider mindre af stress end kvinder, der stadig har deres mænd

Det er kvindens rolle i hjemmet, der kan virke stressende (Foto: Polfoto)
Det er kvindens rolle i hjemmet, der kan virke stressende (Foto: Polfoto)

At miste din ægtefælle er formentlig noget af det værste, du overhovedet kan forestille dig. Alligevel lyder konklusionen nu i et nyt overraskende studie, at det faktisk har flere sundhedsmæssige fordele at være enke. Det skriver The Telegraph.

Ifølge Caterina Trevisan, der er ledende forsker på undersøgelsen på Padova Universitet i Italien, lider enker mindre af stress og er mindre svagelige end kvinder, hvis mænd stadig lever.

For mænd er det dog lige omvendt, hvis deres hustru dør. Ifølge Caterina Trevisan skyldes det, at mange mænd er meget afhængige af deres hustrus rolle i hjemmet. Det er netop det, der kan virke stressende for nogle kvinder, som stadig har deres mænd i en sen alder.

- Da kvinder generelt lever længere end mænd, kan gifte kvinder godt lide under virkningen af 'omsorgsbyrden', da de ofte vier deres ældreliv til at tage sig af deres mænd, lyder det fra Caterina Trevisan.

Mindre skrøbelige og sårbare
Hun forklarer, at kvinder, som har deres mænd endnu, derfor 'oftere vil føle sig stressede og finde deres rolle begrænsende og frustrerende'.

Således viser undersøgelsen også, at enker var omkring 23 procent mindre skrøbelige og sårbare i deres ældreliv end gifte kvinder.

Desuden bliver enker sjældnere ramt af depression end enkemænd, lyder det fra den italienske forsker.

- Mange studier har vist, at kvinder er mindre sårbare overfor depression end mænd i enkestand, muligvis fordi de har bedre ressourcer til at klare den og er bedre til at udtrykke deres følelser, forklarer Caterina Trevisan.

Ifølge hende har enlige mænd det oftere sværere i livet end enlige kvinder generelt.

- Sociologiske studier har vist, at det at være ugift er mere ufordelagtigt for mænd end for kvinder, og ægteskabet beskytter det mandlige køn mere end det kvindelige, forklarer hun.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere