På onsdag ser verden de første billeder af et sort hul

Historiske fotos fra teleskopet Event Horizon Telescope (EHT) bliver præsenteret ved seks pressemøder

Dette billede er blot en illustration, men på onsdag vil man for første gang kunne vise rigtige billeder af et sort hul. Arkivfoto: Shutterstock
Dette billede er blot en illustration, men på onsdag vil man for første gang kunne vise rigtige billeder af et sort hul. Arkivfoto: Shutterstock

Om få dage vil forskere og astronomer offentliggøre de allerførste fotografier af et såkaldt sort hul i verdensrummet.

De historiske fotos, som er taget af teleskopet Event Horizon Telescope (EHT) bliver lanceret ved seks parallelle pressemøder onsdag forskellige steder i verden. Det oplyser EHT-samarbejdet lørdag.

Sorte huller er et at de fænomener, som har fascineret og frustreret forskere allermest. Allerede i 1700-tallet begyndte astronomer at spekulere over, hvad det kunne være.

Til trods for navnet var det faktisk lyset fra dem, som førte til opdagelsen af sorte huller.

Efter en møjsommelig og årelang forskning fandt astronomer ud af, at små lyse prikker på himmelhvælvingen faktisk var enorme sorte huller omgivet af gas og plasma.

Tyngdekraften i et sort hul er så ekstrem, at den slukker alt. Lyset trækket mod hullet og fortæres, så alt bliver sort.

Astronomer har længe drømt om at se, hvordan der ser ud i disse huller, som slukker alt i deres nærhed. Nu håber astrofysikere bag EHT, at de kan få stillet en del af deres nysgerrighed med de nye fotos og andre nye informationer.

Event Horizon Telescope (EHT) er placeret forskellige steder i verden. Der er blandt andet udsigtsposter i Spanien og Chile. Derved har det været muligt at tage billeder og indsamle fakta fra forskellige vinkler. De forskellige optagelser er så efterfølgende sat sammen til ét billede.

Paul McNamara, astrofysiker og ekspert i sorte huller ved det europæiske rumfartsagentur, ESA, siger, at et sort hul har tilstrækkelig med tyngde til at få en stjerne til at gå i kredsløb om det meget hurtigt - så hurtigt som 20 år.

- For at sætte det i perspektiv kan man fremhæve, at det tager vores solsystem omkring 230 millioner år at cirkle rundt om Mælkevejens centrum, siger han.

365 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere